Oversættelse — J. L. Heibergs

Idet jeg kalder lægeguden Apollon, Asklepios, Hygaia og Panakeia til vidne samt alle guder og gudinder, sværger jeg at ville holde efter evne og bedste skøn denne ed og kontrakt.

Kunem se Apolonom liječnikom, Asklepijem; Higijejom i Panakejom, svim bogovima i božicama, zovući ih za svjedoke, da ću po svojim silama i savjesti držati ovu zakletvu i ove obaveze.

Jeg vil agte den, der har lært mig kunsten, lige med mine forældre og dele mit brød med ham og, når han behøver det, yde ham hans fornødenheder. Hans afkom vil jeg agte lige med mine brødre og lære dem denne kunst, hvis de ønsker at lære den, uden honorar og forskrivning. Forskrifter og videnskabelig undervisning og al anden lærdom vil jeg meddele mine og min lærers sønner samt elever, der har sluttet kontrakt og er taget i ed efter lægelaugets lov, men ingen anden.

Stoga ću učitelja ovoga umijeća poštovati kao svoje roditelje, njegovu ću djecu držati svojom braćom, a budu li htjeli učiti ovu umjetnost, puočavaću ih bez ugovora i bez plate. Puštat ću da učestvuju kod predavanja i obuke i u svakom drugom znanju moja djeca i djeca moga učitelja. Učiću i đake koji se budu ugovorom obavezali i ovom zakletvom zakleli, ali nikoga drugoga.

Diætetiske forskrifter vil jeg benytte til de syges gavn efter evne og bedste skøn, og hindre dem, der kan volde skade og fortræd.

Svoje propise odrediću po svojim silama i znanju na korist bolesnika i štitiću ga od svega što bi mu moglo škoditi ili nanijeti nepravdu.

Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige gifte eller give noget sådant råd, ej heller give nogen kvinde fosterfordrivende midler. Jeg vil bevare mit liv og min kunst rent og fromt.

Nikome neću, makar me za to i molio, dati smrtonosni otrov, niti ću mu za njega dati savjet. Isto tako neću dati ženi sredstvo za pometnuće ploda. Isto ću i pobožno živjeti i izvršavati svoju umjetnost.

Jeg vil ikke skære for sten, men overlade det til specialisterne.

Neću operisati mokraćne kamence, nego ću to prepustiti onima koji se time bave.

I de huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst uret og forførelse både i andre henseender og i kønslig, både over for kvinder og mænd, fri og slaver.

U koju god kuću stupim, radiću na korist bolesnika, kloneći se hotimičnog oštećivanja, a posebno zavođenja žena i muškaraca, robova i slobodnih.

Hvad jeg ser og hører i min praksis eller uden for praksis i menneskenes liv, hvad som ikke bør komme ud, det vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for embedshemmelighed.

Što po svom poslu budem saznao ili vidio, pa i inače, u saobraćaju s ljudima, koliko se ne bude javno smjelo znati, prešutjeću i zadržati tajnu.

Når jeg handler efter denne ed og ikke bryder den, så lad det forundes mig at nyde godt både af mit liv og af min kunst, idet jeg nyder anseelse hos alle mennesker til evig tid. Men overtræder jeg den, og bliver ménsvoren, da times det mig det modsatte heraf.

Budem li održao ovu zakletvu i ne budem li je prekršio, neka mi bude sretan život i ugled ljudi do u daleka vremena; prekršim li ovu zakletvu i zakunem li se krivo, neka me zadesi protivno.