Ons, lede van die wêreldwye beweging ter bevordering van Esperanto, rig hierdie manifes aan alle regerings, internasionale organisasies en mense van goeie wil, verklaar ons voorneme om standvastig voort te werk aan die doeleindes hierin uitgesproke, en nooi elke organisasie en individu uit om hul by ons strewe aan te sluit.

Vi medlemmer af den verdensomfattende bevægelse for udbredelse af esperanto, adresserer dette manifest til alle regeringer, internationale organisationer og velvillige mennesker, erklærer vor faste hensigt til fortsat at arbejde for de her udtrykte mål og inviterer hver enkelt organisation og person til at tilslutte sig vores bestræbelser.

Esperanto, in 1887 gelanseer as ’n projek om ’n hulptaal vir internasionale kommunikasie te skep, het vinnig ontwikkel tot ’n lewende nuansryke taal wat reeds meer as ’n eeu lank funksioneer om mense oor grense van taal en kultuur te verbind. Intussen het die doelstellings van sy sprekers nie belang en aktualiteit verloor nie. Nóg die wêreldwye gebruik van ’n paar tale, nóg vordering in die kommunikasietegniek, nóg die ontdekking van nuwe metodes van taalonderrig sal waarskynlik die volgende beginsels verwesenlik, wat ons noodsaaklik ag vir regverdige en doeltreffende taalgebruik.

Esperanto lanceredes i 1887 som et projekt for international kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et levende og nuanceret sprog, som i mere end hundrede år har fungeret som middel til at sammenføre mennesker på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. I årenes løb er de esperantotalendes mål ikke blevet mindre alvorlige eller mindre aktuelle. Hverken den verdensomfattende anvendelse af et eller flere nationale sprog, eller teknisk udvikling på kommunikationsområdet, eller nye metoder for sprogundervisning, vil med nogen sandsynlighed fremme nedenstående 7 principper, som vi anser for væsentlige for en retfærdig og effektiv sprogpolitik.

1. Demokrasie

1. Demokrati

’n Kommunikasiestelsel wat sommige mense lewenslank bevoorreg, maar van andere vereis dat hulle jarelank energie investeer om ’n laer vlak van taalbeheersing te bereik, is fundamenteel ondemokraties. Hoewel Esperanto, soos elke taal, nie volmaak is nie, oortref dit verreweg elke mededinger op die gebied van gelykwaardige, wêreldwye kommunikasie.

Et kommunikationssystem, der privilegerer nogle mennesker, men kræver af andre, at de skal investere flere års anstrengelser for at nå et mindre sprogligt niveau, er fundamentalt udemokratisk. Uanset at esperanto, som alle andre sprog, ikke er perfekt, overgår det langt enhver rival, når det gælder global kommunikation på lige fod.

Ons beweer dat taalongelykheid kommunikasie-ongelykheid op alle vlakke tot gevolg het, insluitend op internasionale vlak. Ons is ’n beweging vir demokratiese kommunikasie.

Vi mener, at sproglig ulighed fører til ulig kommunikation på alle niveauer inklusive det internationale niveau. Vi er en bevægelse for demokratisk kommunikation.

2. Internasionale

2. International uddannelse

Opvoeding Elke etniese taal is gebonde aan ’n bepaalde kultuur en ’n bepaalde volk of land. Byvoorbeeld, die leerling wat Engels leer, leer van die kultuur, geografie en politiek van die Engelstalige lande, hoofsaaklik die VSA en Groot-Brittanje. Die leerling wat Esperanto leer, leer van ’n wêreld sonder grense, waar elke land as tuiste voorgestel word.

Ethvert etnisk sprog er knyttet til sin egen kultur og en eller flere folkegrupper. Eksempelvis lærer en elev, der studerer engelsk, om de engelsksprogede landes kultur, geografi og politik, især om USA og Storbritannien. Eleven, som studerer esperanto, lærer om en verden uden grænser, hvor ethvert land præsenteres som hjemland.

Ons beweer, dat onderrig deur middel van enige etniese taal gebonde is aan ’n bepaalde wêreldbeskouing. Ons is ’n beweging van internasionale opvoeding.

Vi mener, at uddannelse på ethvert etnisk sprog er knyttet til et begrænset verdensperspektiv. Vi er en bevægelse for en uddannelse uden nationale begrænsninger.

3. Pedagogiese effektiwiteit

3. Pædagogisk effektivitet

Slegs ’n klein persentasie van diegene wat ’n vreemde taal aanleer, begin om dit bemeester. Volledige beheersing van Esperanto is moontlik selfs deur middel van selfstudie. Verskillende studies het verslag gelewer dat oor die propedeutiese effek van Esperanto op die leer van ander tale. Esperanto word ook as kerndeel aanbeveel in kursusse wat leerlinge bewus maak van wat taal is.

Kun en lille procent af dem, som studerer fremmedsprog, mestrer det. Men fuld tilegnelse af esperanto er muligt endog ved selvstudium. Forskellige undersøgelser har vist en propædeutisk effekt ved efterfølgende undervisning i andre sprog. Man anbefaler derfor esperanto som grundelement ved fremmedsproglige kurser med henblik på en større sproglig bevidsthed hos eleverne.

Ons beweer dat die moeilikheid van die etniese tale altyd ’n belemmering sal vorm vir vele leerlinge wat tog voordeel sou trek uit ’n tweede taal. Ons is ’n beweging vir effektiewe taal-onderrig.

Vi mener, at de etniske sprogs sværhedsgrad er en forhindring for mange elever, som ellers ville have fordel af et sprog nr. 2. Vi er en bevægelse for effektiv sprogundervisning.

4. Meertaligheid

4. Flersprogethed

Die Esperanto-gemeenskap is een van die min taalgemeenskappe op wêreldskaal, waarvan die sprekers sonder uitsondering twee- or meertalig is. Elke lid van dié gemeenskap het dit op hulself geneem om ten minste een vreemde taal te leer tot op spreeksvlak. In vele gevalle lei dit tot die kennis van en die liefde vir ander tale, en in die algemeen tot ’n wyer persoonlike horison.

Esperantosamfundet er et af de få verdensomspændende sprogsamfund, hvis medlemmer uden undtagelse er to- eller flersprogede. Ethvert medlem har accepteret at lære talefærdighed på mindst et fremmedsprog. I mange tilfælde fører det til kendskab og lyst til flere sprog og generelt til større personlig horisont.

Ons beweer, dat die sprekers van alle tale, groot of klein, behoort te beskik oor die werklike kans om ’n tweede taal hul eie te maak tot op ’n hoë vlak van kommunikasie. Ons is ’n beweging wat dié kans voorsien.

Vi mener, at alle som taler et nationalt sprog, stort eller lille, bør have en reel chance for at tilegne sig et andet sprog på et højt kommunikationsniveau. Vi er en bevægelse for at give denne chance.

5. Taalregte

5. Sproglige rettigheder

Die ongelyke magsverdeling tussen die tale is ’n resep vir voortdurende taalonveiligheid, of regstreekse taalonderdrukking by ’n groot deel van die wêreldbevolking. In die Esperanto-gemeenskap ontmoet die lede van groot tale, sowel as kleineres, amptelike tale en nie-amptelikes, op neutrale grond, danksy die wedersydse gewilligheid om mekaar tegemoet te kom. So ’n ewewig tussen taalregte en verantwoordelikhede lewer ’n presedent om ander oplossings vir taalongelykheid en taalkonflikte te ontwikkel en te evalueer.

Den ulige vægt mellem sprogene ligner opskriften på en konstant sproglig usikkerhed, eller en direkte undertrykkelse af en stor del af verdens befolkning. I esperantosamfundet mødes folk på neutral grund uanset deres sprog, stort eller lille, officielt eller uofficielt, takket være den gensidige vilje til kompromis. Denne balance mellem sproglig retfærdighed og sproglig ansvarlighed giver en mulighed for at udvikle og bedømme andre løsninger på den sproglige ulighed og de sproglige konflikter.

Ons beweer, dat die waarborge van gelyke behandeling ongeag taal, wat in soveel internasionale dokumente uitgespreek word, deur die groot magsverskille tussen die tale ondermyn word. Ons is ’n beweging vir taalregte.

Vi mener, at den skæve magtfordeling mellem sprogene undergraver de garantier, der er givet i adskillige internationale dokumenter om ligeberettiget forhandling uanset sprog. Vi er en bevægelse for sproglige rettigheder.

6. Taaldiversiteit

6. Sproglig mangfoldighed

Die nasionale regerings neig daartoe om die groot verskeidenheid van tale in die wêreld te sien as ’n belemmering vir kommunikasie en ontwikkeling. Vir die Esperanto-gemeenskap, is die taalverskeidenheid ’n voortdurende en onmisbare bron van rykdom. Gevolglik is elke taal, net soos elke lewende spesie, al waardevol op sigself en verdien beskerming en ondersteuning.

De nationale regeringer er tilbøjelige til at betragte den sproglige mangfoldighed i verden som en forhindring for kommunikation og udvikling. For esperantosamfundet derimod er den sproglige mangfoldighed en konstant og uundværlig kilde til rigdom. Følgelig er ethvert sprog, såvel som enhver livsform værdifuld i sig selv og værdig til beskyttelse og støtte.

Ons beweer dat die politiek van kommunikasie en ontwikkeling, indien dit nie op respek vir en onstersteuning van alle tale gebaseer is nie, lei tot die uitsterwing van die meerderheid van die tale van die wêreld. Ons is ’n beweging vir taalverskeidenheid.

Vi mener at en kommunikations- og udviklingspolitik, der ikke er baseret på respekt for og understøttelse af alle sprog, vil dømme de fleste af verdens sprog til at uddø. Vi er en bevægelse for sproglig mangfoldighed.

7. Emansipasie van mense

7. Menneskelig frigørelse

Elke taal bevry en beperk sy sprekers; enersyds deur aan hulle die moontlikheid te gee om onderling te kommunikeer, maar andersyds deur kommunikasie met andere te belemmer. Beplan as ’n universele kommunikasiemiddel, is Esperanto een van die grootste funksionerende projekte vir die emansipasie van mense — ’n projek om elke mens in staat te stel om as individu in die menslike gemeenskap deel te neem, met stewige wortels in hul plaaslike kultuur en taalidentiteit, maar om nie daardeur beperk te word nie.

Ethvert sprog frigør og binder sine brugere ved at give dem mulighed for at kommunikere indbyrdes samtidig med at det begrænser kommunikation med andre. Som planlagt til international kommunikation er esperanto et af de store fungerende projekter for menneskelig frigørelse — et projekt for at muliggøre for ethvert menneske at deltage individuelt i det menneskelige fællesskab med faste rødder i sin lokale kultur og sproglige identitet uden at være begrænset til disse.

Ons beweer dat die ekslusiewe gebruik van etniese tale onvermydelik belemmeringe opwerp vir die vryheid van uitdrukking, kommunikasie en assosiasie. Ons is ’n beweging vir die emansipasie van mense.

Vi mener, at udelukkende brug af nationale sprog uundgåeligt vil blokere for friheden til at udtrykke sig. Vi er en bevægelse for menneskelig frigørelse.

Prago, jul. 1996

Prago, jul. 1996