Daodejing / Tao Te Ching — w językach interlingua i duńskim. Strona 2

Interlingua-duńska dwujęzyczna książka

Lao Zi

Daodejing

Lao-tse

Tao Te Ching

51

51

Cata esser in le universo
es un expression del Tao.
Illo proveni a in existentia,
inconsciente, perfecte, libere,
assume un corpore physic,
lassa que le circumstantias se compli.
Illo es proque cata esser
spontaneemente honora le Tao.
Le Tao parturi a tote esseres,
los nutri, los mantene,
los custodia, los conforta, los protege,
los reprende a se mesme,
crear sin posseder,
ager sin expectar,
guidar sin ingerer.
Illo es proque le amor del Tao
es in le natura mesme de cosas.

Alle ting opstĂĄr af Tao.
De næres af dyden.
De dannes af stof.
De formes af omgivelserne.
Derfor adlyder alle ting Tao og ærer dyden.
Respekt for Tao og ærbødighed for dyden er ikke noget, som påbydes;
de ligger i tingenes natur.
Derfor: Alle ting opstĂĄr af Tao.
Af dyden næres de,
udvikles de, fremmes de,
beskyttede, skærmede, modnede og værnede.
At skabe uden at fĂĄ i eje,
at arbejde uden at tage til indtægt,
at vejlede uden at pĂĄvirke,
dette er den højeste dyd.

52

52

In le initio era le Tao.
Omne cosas flue de illo;
tote cosas retorna a illo.
Pro trovar le origine,
retracia le manifestationes.
Quando on recognosce le infantes
e trova le matre,
on sera libere de tristessa.
Si on claude su mente in judicamentos
e traffica con desiros,
su corde se disturbara.
Si on lassa que su mente judica
e non que le sensos se duce,
su corde trovara le pace.
Vider a in obscuritate es claritate.
Saper submitter se es resistentia.
Usa tu proprie lumine
e retorna al fonte del lumine.
Isto se appella le practicar del eternitate.

Begyndelsen til universet er moder til alle ting.
NĂĄr man kender moderen, kender man ogsĂĄ barnet.
NĂĄr man kender barnet og derfor holder sig til moderen, opnĂĄr man frihed for frygt for farer.
Hold din mund lukket, beskyt dine sanser og livet vil være fuIdbyrdet,,
Luk din mund op, vær travlt på færde, da er livet uden håb.
At have sans for det ringe er at være viis.
At give efter for styrke er at have kraft.
Følg lyset fra Tao og lad det lede dig indad;
på den måde vil du frelses fra døden.
Dette kaldes at indtræde i evigheden.

53

53

Le grande Via es facile,
totevia gente prefere le vias lateral.
Guarda te quando cosas es disequilibrate.
Resta centrate intra le Tao.
Quando speculatores ric prospera
durante que fermeros perde lor terreno;
quando officiales governamental dispende moneta pro
armas in loco de remedios;
quando le del classe alte es prodige e irresponsabile
durante que le povre ha nulle fonte de adjuta
tote isto es furto e chaos.
Illo non es in accordo con le Tao.

Hvis jeg var tilstrækkelig viis, ville jeg følge det store Tao,
og min eneste bekymring ville være at komme bort fra denne vej.
At følge den brede vej er let, men folk foretrækker krogede stier.
Mens paladset pranger i pragt, er markerne vanrøgtede og kornladerne tomme.
Nogle klæder sig fint, bærer prægtige sværd, spiser og drikker over måde; de har kostbarheder i overflod.
De er røverbaroner,
At dette ikke er Taos vej, er sikkert.

54

54

Quicunque se planta in le Tao
non sera displantate.
Quicunque imbracia le Tao
non cadera.
On honorara su nomine
de generation a generation.
Que le Tao es presente in tu vita
e tu devenira genuine.
Que illo es presente in tu familia
e tu familia florescera.
Que illo es presente in tu pais
e tu pais sera un examplo
a tote paises in le mundo.
Que illo es presente in le universo
e le universo cantara.
Como sape io que isto es ver?
Per reguardar intra me mesme.

Det, som er dybt rodfæstet, rykkes ikke op igen.
Det, som man har godt fat om, kan ikke glide en af hænde.
Det vil blive æret fra slægt til slægt.
Dyrk dyden i dig selv, og den vil fæste rod.
Dyrk den i familien, og den vil spire frem.
Dyrk den i landsbyen, og den vil vokse.
Dyrk den i landet, og den vil blomstre.
Dyrk den i universet, og dyden vil være overalt.
Derfor: Se pĂĄ kroppen som krop,
se pĂĄ familien som familie,
se pĂĄ landsbyen som landsby,
se pĂĄ landet som land,
se pĂĄ universet som univers.
Hvordan ved jeg, at universet er sĂĄdan?
Ved at se!

55

55

Ille qui es in harmonia con le Tao
es como un neonato.
Su ossos es molle, su musculos es debile,
ma su prisa es potente.
Ille non sape del union
del masculo el feminina,
totevia su penis pote star erecte,
assi intense es su vital fortia.
Ille pote critar fortissime tote le die,
totevia ille nunquam deveni rauc,
assi comple es su harmonia.
Le fortia del Maestro es como isto.
Ille lassa que tote cosas veni e va
sin effortio, sin desiro.
Ille nunquam expecta resultatos;
dunque ille es nunquam disappunctate
Ille es nunquam disappunctate;
dunque su spirito nunquam invetera.

Den, som er fuld af dyd, er som et nyfødt barn.
Hvepse vi! ikke stikke og slanger ikke bide det;
vilde dyr vil ikke springe pĂĄ det; rovfugle vil ikke slĂĄ klo i det.
Dets knogler er bløde, dets muskler er svage, dog har det et fast greb.
Det har ikke erfaret mands og kvindes forening, alligevel er det helt.
Dets legemskraft udfolder sig fuldt ud.
Det skriger hele dagen uden at blive hæst.
Dette er fuldkommen harmoni.
At tilegne sig harmoni er at fatte det evige.
At tilegne sig det evige er visdom.
Det er ikke viist at leve over mĂĄde.
Kontrol med åndedrættet fremkalder spænding.
Hvis for megen energi anvendes, følger udmattelse.
Dette er ikke Taos vej.
Hvad der er imod Tao, vil ikke vare længe.

56

56

Ille qui sape non parla.
Ille qui parla non sape.
Claude tu bucca,
obstrue tu sensos,
obtunde tu acutessa,
disnoda tu nodos,
amolli tu reguardo,
subside tu pulvere.
Isto es le identitate primal.
Sia como le Tao.
On non pote approchar lo o retirar lo,
beneficiar lo o nocer a illo,
honorar lo o disgratiar lo.
Illo se rende continuemente
Illo es proque illo indura.

Den, som ved, taler ikke.
Den, som taler, ved ikke.
Hold munden lukket.
Vogt pĂĄ sanserne.
Udglat din skarphed.
Gør dine problemer overskuelige.
Dæmp din klarhed.
Vær ét med jordens støv.
Det er den oprindelige enhed.
Den, som har nået dette stadium, har intet forhold til kærlighed og fjendskab,
til godt og dårligt, til ære og vanære.
Derfor er dette det højeste stadium.

57

57

Si on vole esser un grande leader,
on debe apprender a sequer le Tao.
Cessa tentar a controllar.
Lassa que vade le planos e conceptos fixe,
e le mundo governara se mesme.
Le plus prohibitiones on ha,
le minus virtuose sera le gente.
Le plus armas on ha,
le minus secur sera le gente.
Le plus subsidios on ha,
le minus independente sera le gente.
Dunque le Maestro dice:
io relinque direction del lege,
e le gente deveni honeste.
Io relinque direction del economia politic,
e le gente deveni prospere.
Io relinque direction del religion,
e le gente deveni seren.
Io relinque direction del tote desiro pro le bon communal,
e le bon deveni tanto commun como herbas.

Styr nationen med retfærd.
Før krig med overraskelsesangreb.
Bliv herre over universet uden stræben.
Hvorledes ved jeg, at det er sĂĄdan?
Fordi:
Jo flere love og pĂĄbud, der er, jo mere forarmes folket.
Jo skarpere folks vĂĄben, jo mere uro i landet.
Jo kløgtigere og snildere folk er, jo mere kompliceret bliver alt.
Jo flere regler og bestemmelser, jo flere tyve og røvere.
Derfor siger den vise:
Jeg griber ikke ind, sĂĄ vil folk finde sig selv.
Jeg holder mig i ro, så bliver folk ærlige.
Jeg udretter intet, og folk bliver rige.
Jeg har ingen ønsker, og folk vender tilbage til den gode og enkle livsførelse.

58

58

Si un pais se governa con tolerantia,
le gente es confortabile e honeste.
Si un pais se governa con repression,
le gente es depresse e astute.
Quando le voler-a-fortia es incargate,
le plus alte le ideales, le plus basse le resultos.
Essaya a facer que le gente es felice,
e tu pone le fundamentos de miseria.
Essaya a facer que le gente es moral,
e tu pone le fundamentos de vitio.
Dunque le Maestro es contente
a servir como un examplo
e non a imponer su voler.
Ille es punctate, ma non penetrante,
Franc, ma flexibile.
Radiante, ma dulce al oculos.

NĂĄr landet styres med let hĂĄnd, lever folket enkelt.
NĂĄr landet styres med streng hed, kommer folket i forfald.
Lykke bunder i ulykke.
Ulykke lurer pĂĄ bunden af al lykke.
Hvem kan se enden derpĂĄ?
Der er ingen ærlighed.
Ærlighed bliver til uærlighed.
Godhed bliver til nedbrydende vold.
Mennesket har længe været offer for disse.
Derfor er den vise skarp, men ikke skærende,
spids, men ikke gennem borende,
retlinet, men ikke hensynsløs,
blændende, men ikke blindende.

59

59

Pro ben governar un pais
il ha nil melio que moderation.
Le marca de un homine moderate
es le libertate de su proprie ideales.
Tolerante como le celo,
omne-penetrante como lumine solar,
firme como un monte,
flexibile como un arbore in le vento,
ille ha nulle destination in vista
e face uso de alique
le qual le vita per fortuna le apporta.
Nil es impossibile pro ille.
Proque ille ha relinque,
ille pote custodiar le ben-esser del populo
como un matre custodia su infante.

Til at sørge for andre og tjene himlen er intet bedre end mådehold.
MĂĄdehold begynder med, at du opgiver dine egne ideer.
Dette afhænger af dyd indsamlet i fortiden.
Hvis der er et godt lager af dyd, er intet umuligt.
Hvis intet er umuligt, er der ingen grænser.
Hvis en mand ingen grænser kender, er han egnet til at blive fyrste.
Indrettet pĂĄ samme mĂĄde som vort ophav vil du ikke vare ved i lang tid.
Du er som træet, hvis rod er dyb, og hvis stamme er fast.
Dette er langt livs og evig anseelses Tao.

60

60

Le governar de un pais grande
es como le frir de un piscette.
On lo avaria con troppo pulsar.
Centra tu pais in le Tao
e mal habera nulle fortia.
Non proque illo non es la,
ma proque tu potera remover te de su via.
Da a mal nil a opposer
e illo disparera per se mesme.

Man mĂĄ styre staten pĂĄ samme mĂĄde, som nĂĄr man koger smĂĄ fisk.
Nærm dig universet ved hjælp af Tao, og det onde vil være uden magt.
Det betyder ikke, at det onde ikke er mægtigt,
men dets magt vil ikke blive brugt til at skade andre.
Det vil ikke blot undlade at skade andre, men den vise selv vil være uskadt.
De skader ikke hinanden,
og dyden i hver af dem styrker dem begge

61

61

Quando un pais obtene fortia grande,
illo deveni como le mar:
tote rivos curre a in illo.
Le plus potente illo deveni,
le plus grande le besonio pro humilitate.
Humilitate significa haber fide in le Tao,
pro isto nunquam haber besonio de esser defensive.
Un nation grande es como un homine grande:
Quando ille face un error, ille lo comprende.
Habente comprendite lo, ille lo admitte.
Habente admittite lo, ille lo corrige.
Ille considera le qui indica su faltas
como su inseniante le plus benevolente.
Ille pensa de su inimico
como le umbra que ille se mesme projecta.
Si un nation se centra in le Tao,
si illo nutri su proprie gente
e non se ingere in le affaires de alteres,
illo sera un lumine a tote nationes in le mundo.

Et stort rige er som et sted, der ligger lavt.
Det er altings mødested, universets moder.
Kvinden sejrer over manden ved eftergivenhed, ved at underordne sig i tavshed.
Derfor:
NĂĄr et stort rige indordner sig under et mindre rige,
vil det overtage det mindre rige.
Og hvis et mindre rige giver efter for et større rige,
vil det overvinde det større rige.
Derfor:
Den, som vil sejre, mĂĄ give efter,
og den, som sejrer, gør det ved at give efter.
Et stort rige har brug for flere folk;
et lille rige har brug for at tjene.
Begge opnår, hvad de søger.
Det passer sig for et stort rige at give efter.

62

62

Le Tao es le centro del universo
le tresor del bon homine
le refugio del mal homine.
On pote comprar le honores con parolas belle,
on pote ganiar le respecto con bon actos;
ma le Tao es ultra tote valor,
e necuno pote complir lo.
Le gente pote vider su lumine
Dunque, quando on selige un nove leader,
non offere a adjutar le
con tu ricchessa o tu competentia.
In su loco offere
a inseniar le del Tao.
Proque le Maestros ancian estima le Tao?
Proque, essente un con le Tao,
quando on cerca, on trova;
e quando on face un error, on se pardonna.
Illo es proque tote le mundo lo ama.

Tao er kilde til alle ting.
Det er den gode mands skatkammer og den onde mands tilflugtssted.
Søde ord kan købe hæder.
Gode gerninger kan vinde anseelse.
Selv om en mand er ond, bør man ikke forlade ham:
Derfor:
PĂĄ den dag, da kejseren krones,
eller de tre øverste embedsmænd udnævnes,
send da ikke en gave af jade
eller et hestefirspand,
men forbliv i ro og tilbyd Tao.
Hvorfor holder alle sĂĄ meget af Tao fra gammel tid?
Mon ikke fordi man dér finder, hvad man søger, og får tilgivelse for sin brøde?
Derfor er det den største skat i universet.

63

63

Age sin facer;
travalio sin effortio.
Pensa del parve como large
e le poc como multe.
Confronta le difficile
durante que illo es ancora facile;
compli le labor grande
per un serie de parve actos.
Le Maestro nunquam essaya a attinger le grande;
dunque ille compli grandor.
Quando ille incontra un difficultate,
ille stoppa e da se mesme a illo.
Ille non adhere a su proprie conforto;
dunque problemas es nulle problema pro ille.

Udfør ikke-handling.
Arbejd uden at udrette noget.
Smag på det smagløse.
Gør det lille stort.
Gengæld fjendskab med omsorg.
Se det enkle i det indviklede.
OpnĂĄ storhed smĂĄting.
I universet udrettes svære ting, mens de er lette.
I universet udgøres store handlinger af små.
Den vise forsøger aldrig at udrette noget stort.
SĂĄledes opnĂĄr han storhed.
Den, der giver mange løfter, holder sjældent ord.
Den, der tager tingene let, vil få det svært.
Fordi den vise altid tager det lette alvorligt,
kommer han aldrig i nogen vanskeligheder.

64

64

Que es radicate es facile a nutrir.
Que es recente es facile a corriger.
Que es fragile es facile a rumper.
Que es parve es facile a dispersar.
Evita enoio ante que illo surge.
Pone cosas in ordine ante que illos existe.
Le pino gigante
cresce ex un planton miniscule.
Le viage de mille millias
comencia con un passo.
Pulsante a in action, on falle.
Essayante a apprender cosas, on los perde.
Fortiante un projecto a completion,
on ruina lo que era quasi matur.
Dunque le action del Maestro es
le lassar que le cosas prende lor curso.
Ille remane tanto calme
al fin como al initio.
Ille ha nil,
dunque il ha nil pro perder.
Lo que ille desira es non-desiro;
lo que ille apprende es a disapprender.
Ille simplemente rememora gente
de que illes ha sempre essite.
Ille ama nil ma le Tao.
Dunque ille pote amar tote cosas.

Det stille holdes let i ro.
Hvad der ikke er indtruffet, forebygges let.
Det skøre knækkes let.
Det ringe spredes let.
Gør noget ved tingen, før den indtræffer.
Skab orden, før forvirring indtræder.
Et stort træ er begyndt som en hårfin spire.
Et tĂĄrn i ni etager er begyndt som en lav vold af ler.
En rejse pĂĄ tusinde mil er begyndt med Ă©t eneste skridt.
Den, som handler, forpurrer sin hensigt.
Den, som griber, taber.
Den vise handler ikke, derfor lider han ikke nederlag.
Han griber ikke, og taber derfor heller ikke.
For de fleste glipper forehavendet, nĂĄr de er pĂĄ randen til at nĂĄ deres mĂĄl.
Derfor bør man give lige så meget agt på slutningen som på begyndelsen.
SĂĄ vil det ikke slĂĄ fejl.
Derfor søger den vise frihed for attrå.
Han samler ikke kostbare ting.
Han lærer ikke at holde fast ved meninger.
Han bringer folk tilbage til det, de har tabt.
Han hjælper alt og alle med at finde deres rette natur, men afstår dog fra stræben.

65

65

Le Maestros ancian
non essayava a educar le gente,
ma amabilemente les inseniava a non-saper.
Quando illes pensa que illes sape le responsas,
gente es difficile a guidar.
Quando illes sape que illes non sape,
gente pote trovar lor proprie via.
Si tu vole apprender a governar,
evita esser habile o ric.
Le patrono le plus simple es le le plus clar.
Contente con un vita ordinari,
on pote monstrar a tote gente le via
a lor proprie ver natura.

I begyndelsen søgte de, der kendte Tao, ikke at oplyse andre, men at holde dem i mørke.
Hvorfor er det så svært at styre? Fordi så mange gør sig kloge.
Herskere, som søger at bruge kløgt, bedrager landet.
De, som styrer uden kløgt, er en velsignelse for landet.
Dette er de to muligheder.
Forståelse heraf er en grundlæggende dyd.
Grundlæggende dyd er dyb og vid.
Den fører alle ting tilbage mod den store enhed.

66

66

Omne rivos flue al mar
proque illo es plus basse que illes es.
Humilitate lo da su fortia.
Si on vole governar le gente,
on debe placiar se mesme sub illes.
Si on vole ducer le gente,
on debe apprender a sequer les.
Le Maestro es super le gente,
e necuno senti opprimite.
Ille va in avante del gente,
e necuno senti manipulate.
Le integre mundo es grate a ille.
Proque ille comple con necuno,
necuno pote compler con ille.

Hvorfor er havet hersker over hundrede floder?
Fordi det ligger lavere end dem.
Derfor er det hersker over hundrede floder.
Hvis den vise ønsker at lede folket, må han tjene det ydmygt.
Hvis han vil lede det, må han sætte sig selv sidst.
På den måde vil folk ikke føle sig undertrykt, når den vise styrer.
Skønt han er forud for dem, føler de sig ikke krænket.
Alle vil støtte ham og ikke fortryde det.
Fordi han ikke søger at fremhæve sig selv, vil han ikke støde på modstand.

67

67

Alicunos dice que mi doctrina es nonsenso.
Alteres lo appella elevate ma impractic.
Ma a ille qui ha reguardate intra se mesme,
iste nonsenso face senso perfecte.
E a ille qui lo applica,
iste elevation ha radices que cresce profundemente.
Io ha solmente tres doctrinas:
simplicitate, patientia, compassion.
Iste tres es le tresores le plus grande de uno.
Simple in actiones e in pensamentos,
on retorna al fonte de esser.
Patiente con ambe amicos e inimicos,
on accorda con le via que cosas es.
Mesericorde a se mesme,
on reconcilia tote esseres in le mundo.

Alle kalder mit Tao stort og mageløst.
Fordi det er stort, synes det uden sin lige.
Hvis det havde sin lige, ville det for længst være forsvundet.
Jeg har tre kostelige skatte, som jeg priser og vĂĄger over:
Den første er kærlighed,
den anden er nøjsomhed,
den tredje er mod til ikke at stille sig foran andre.
Af kærlighed opstår mod,
af nøjsomhed gavmildhed,
af ydmyghed førerskab.
Men nu til dags afstår folk fra kærlighed og prøver kun at være tapre,
de lader nøjsomhed fare og prøver kun at være gavmilde,
de tror ikke på ydmyghed, men prøver altid at hævde sig.
På den måde er de dødsens.
Kærlighed giver altid sejr i kamp og styrke i forsvar.
Derfor hedder det:
NĂĄr himlen vil frelse et menneske,
udruster den det med kærlighed.

68

68

Le optime athleta
vole que su opponente es a su optime.
Le optime general
entra le mente de su inimico.
Le optime homine de affaires
servi le bon communal.
Le optime leader
seque le voler del gente.
Omne de illes incarna
le virtute de non-competition.
Il non es que illes non ama compler,
ma que illes lo face in le spirito de joco.
In isto illes es como infantes
e in harmonia con le Tao.

En god soldat er ikke voldsom.
En god fægter er ikke hidsig.
En god vinder er ikke vigtig.
En god leder er ydmyg.
Dette er kendt som ”tilbageholdenhedens kraft”.
Dette er kendt som ”evnen til at lede andre”.
Det har siden gammel tid været kendt som
”at følge himlen og være ét med den”.

69

69

Le generales diceva
«In loco de facer le movimento prime
il es melior attender e vider.
In loco de advantiar un uncia de longor
il es melior retirar se un yard.»
Isto se appella
mover in avante sin advantiar,
repulsar sin usar del armas.
Il ha nulle infortuna plus grande
que le subestimar de un inimico
Le subestimar de un inimico
significa le pensar que ille es mal.
Dunque on destrue su tres tresores
e deveni un inimico se mesme.
Quando duo grande fortias se oppose a un le altere,
le victoria vadera
al uno que sape submitter se.

En stor hærfører har sagt:
Jeg vover aldrig at sende en udfordring, men vil hellere tage imod et angreb.
Jeg tør ikke rykke en tomme frem, men vil hellere trække mig en fod tilbage.
Dette kaldes at ”marchere uden at avancere”,
at ”smøge ærmerne op uden at vise armen”,
at ”fordrive fjenden ved imødekommenhed”,
at ”være bevæbnet med fredens våben”.
Der er intet sĂĄ ulyksaligt som at undervurdere fjenden.
Ved at undervurdere fjenden risikerer jeg at miste, hvad der er mest værdifuldt.
Derfor hedder det:
Når hærene mødes på slagmarken, vil den, der viger, vinde.

70

70

Mi doctrinas es facile a comprender
e facile a applicar
Totevia le intellecto nunquam los apprendera,
e si on essaya a practicar los, on fallera.
Mi doctrinas es plus vetule que le mundo.
Como pote on apprender lor signification?
Si tu vole saper me
reguarda intra tu corde.

Mine ord er lette at fatte og lette at føre ud i livet.
Dog er intet menneske i stand til at forstå dem eller udføre dem.
Mine ord har et urgammelt ophav.
Mine handlinger er bundne af love.
Uden kendskab hertil kan mennesker ikke forstĂĄ mig.
De, som fatter mig, er fĂĄ.
De, som misbruger mig, bliver hædret.
Derfor er den vise fattigt klædt, men bærer en ædelsten i sit hjerte.

71

71

Non-saper es ver scientia.
Presumer saper es un maladia.
Primo comprende que tu es malade;
pois tu pote approchar le sanitate.
Le Maestro es su proprie medico.
Ille se mesme ha curate de tote saper.
Dunque ille es vermente integre.

At have kundskab om sin uvidenhed er styrke.
At være uvidende om sin kundskab er sygdom.
Hvis man kun er syg af sygdom,
er man ikke syg.
Den vise er ikke syg, fordi han er syg af sygdom.
Derfor er han ikke syg.

72

72

Quando illes perde lor senso de pavor reverential,
gente torna a religion.
Quando illes non jam ha fide a se mesme,
illes comencia a depender super authoritate.
Dunque le Maestro se retira
a fin que le gente non sera confuse.
Ille insenia sin inseniar,
a fin que le gente habera nil a apprender.

Når mennesker ikke længere ænser det ophøjede, er det virkelig stort.
Træng derfor ikke ind i deres hjem.
Forstyr dem ikke ved arbejdet.
Hvis du ikke kommer imellem, vil de ikke ledes ved dig.
Derfor anerkender den vise sig selv, men fører ikke sig selv frem.
Han sætter sig selv højt, men hævder sig ikke.
Han undgår det sidste og foretrækker det første.

73

73

Le Tao es sempre in repose.
Illo supera sin compler,
responda sin parlar un parola,
arriva sin esser advocate,
compli sin un plano.
Su rete coperi le universo integre.
E ben que su malias es large,
illo non lassa que un cosa passa.

En tapper og dristig mand vil dræbe eller blive dræbt.
En tapper og tilbageholdende mand vil altid bevare livet.
Af disse to — hvem er nu god og hvem skadelig?
Der er visse ting, som ikke billiges af himlen.
Hvem kender grunden?
Selv den vise er usikker.
Himlens Tao stræber ikke, alligevel vinder det altid overhånd.
Det taler ikke og fĂĄr alligevel svar.
Det beder ikke og forsynes dog med alt.
Det synes uden stræben og følger dog en plan.
Himlens net kastes viden om.
Skønt dets masker er store, slipper intet igennem.

74

74

Si on sape que tote cosas se cambia,
on non essayara a tener a alique.
Si on non ha timor de morir,
il ha nil que on non pote complir.
Essayar a controllar le futura
es como essayar a prender le loco del carpentero principal.
Quando on manea le utensiles del carpentero principal,
probabilemente on secara tu mano.

Hvis mennesker ikke er bange for at dø,
hvordan kan man da skræmme dem med døden?
Hvis mennesker lever i evig frygt for døden,
og hvis lovbrud automatisk medfører henrettelse,
hvem ville da vove at bryde loven?
Der findes altid over os en magt, der fælder dødsdomme.
Hvis du prøver at tage dens plads, vil du være som den,
der prøver at hugge bjælker med en mestertømrers økse.
Hvis du prøver at hugge bjælker som en mestertømrer,
vil du bare hugge dig selv i hĂĄnden.

75

75

Quando taxas es troppo grande,
le gente habera fame.
Quando le governamento es troppo inportunate
le gente perde lor spirito.
Age pro le beneficio del gente.
Ha fide a illes; lassa les sol.

Hvorfor sulter folket?
Fordi herskerne øder indtægterne bort i form af skatter.
Derfor sulter folket.
Hvorfor er folket vanskeligt at styre?
Fordi herskerne foretager for mange indgreb.
Derfor er folket vanskeligt at styre.
Hvorfor finder folket det så let at dø?
Fordi herskerne stiller for store krav til livet.
Derfor tager folket sig døden så let.
Den, der har lidet at leve pĂĄ, ved bedre
end at sætte livet for højt.

76

76

Homines quando nascite es molle e flexibile;
quando morte, illes es rigide e dur.
Plantas quando nascite es tenere e flexibile;
quando morte, illes es fragile e sic.
Dunque quicunque es rigide e inflexible
es un discipulo del morte.
Quicunque es molle e cedente
es un discipulo de vita.
Le dur e le rigide sera rupte.
Le molle e flexibile prevalera.

Et menneske fødes blødt og bøjeligt.
Ved sin død er det hårdt og stift.
Unge vækster er smidige og fulde af saft.
Ved deres død er de visne og tørre.
Derfor er stivhed og ubøjelighed forvarsler om død.
Det bløde og blide er udtryk for liv.
Derfor vil en hær aldrig sejre ved sin styrke,
et træ, som ikke bøjer sig for vinden, knækker let.
Det hårde og stærke vil falde.
Det bløde og blide vinde overhånd.

77

77

Le modo que illo age in le mundo, le Tao
es como le curvar de un arco.
Le alto se curva a basso;
le basso se curva in alto.
Illo adjusta excesso e deficientia
a fin que il ha balantia perfecte.
Illo subtrahe de illo que es troppo
e da a illo que non es bastante.
Ille qui essaya a controllar,
qui usa fortia a protectar su poter,
va contra le direction del Tao.
Illos subtrahe de ille qui non ha bastante
e da a ille qui ha multo troppo.
Le Maestro pote continuar dar
proque il ha nulle fin a su ricchessa.
Ille age sin expectation,
succede sin assumer credito,
e non pensa que ille es melior
que alicuno altere.

Himlens Tao virker, som når man spænder en bue.
Det, som er oppe, sænkes, og det, som er nede, hæves.
Hvis strengen er for lang, kortes den af.
Hvis den er for kort, gøres den længere.
Himlens Tao er at tage fra dem, der har for meget,
og give til dem, der har for lidt.
Menneskets veje er ikke sĂĄdan:
Det tager fra dem, der har for lidt,
for at give til dem, der allerede har for meget.
Hvem vil tage af sin overflod og lade det komme hele verden til nytte?
Kun den, der følger Tao.
Derfor handler den vise uden at stille betingelser.
Han udretter, hvad der skal gøres, uden at opholde sig derved.
Han søger ikke at stille sig selv til skue.

78

78

Nil in le mundo
es tanto molle e cedente como aqua.
Totevia pro dissolver le dur e inflexible,
nil pote superar lo.
Le molle supera le dur;
le dulce supera le rigide.
Tote le mundo sape que isto es ver,
ma poc pote applicar lo.
Dunque le Maestro remane
seren in medio de tristessa.
Le mal non pote entra su corde.
Proque ille ha abandonate le adjutar,
ille es le adjuta le plus grande del gente.
Ver parolas pare esser paradoxe.

Intet i verden er så føjeligt og eftergivende som vandet;
men til at pĂĄvirke det faste og klare findes intet bedre.
Det er uimodstĂĄeligt.
Det svage overvinder det stærke.
Det bløde overvinder det hårde.
Alle véd dette, men ingen handler derefter.
Derfor siger den vise:
Den, som viser respekt for folket, er egnet til at lede det.
Den, som tager landets ulykker pĂĄ sine egne skuldre,
fortjener at blive universets herre.
Sandhedens ord mĂĄ udtrykkes, sĂĄ de modsiger sig selv.

79

79

Fallimento es un opportunitate.
Si on blasma alicuno altere,
il ha nulle fin al blasmo.
Dunque le Maestro
satisface su proprie obligationes
e corrige su proprie errore.
Ille face lo que ille debe facer
e demanda nil de alteres.

Efter en bitter strid
bliver en rest af nag tilbage.
Hvad kan der gøres ved det?
Den vise holder altid sin del af aftalen, men pukker ikke pĂĄ sin ret.
Den dydige overholder alle sine forpligtelser,
mens et menneske uden dyd stiller krav til andre.
Himlens Tao tager ikke parti. Det hjælper altid den gode mand.

80

80

Si un pais se governa sagemente,
su habitantes sera contente.
Illes gaude del labor de su manos
e non guasta tempore inventante
machinas que allevia travalio.
Proque illes carmente ama su casas,
le viages non les interessa.
Il pote haber un poc de carros e barcas,
ma istos non va alicubi.
Il pote haber un arsenal de armas,
ma necuno jamais los usa.
Le gente gaude de su alimentos,
prende placia in esser con su families,
passa le weekends travaliante in su jardines,
se delecta in le evenimentos del vicinitate.
E etiam ben que le pais proxime es assi proxime
que gente pote audir su gallos cantante e su canes latrante,
illes es contente a morir de vetulessa
sin jamais vader pro vider lo.

Et lille land har en mindre befolkning.
Skønt der er maskiner, der kan arbejde ti eller hundrede gange hurtigere
end mennesket, er de ikke nødvendige.
Folket tager døden alvorligt og rejser ikke langt.
Skønt de har både vogne og både, er der ingen der bruger dem.
Skønt de har rustninger og våben, er der ingen der bærer dem.
Mennesker begynder atter at slĂĄ knuder pĂĄ en snor i stedet for at skrive.
Deres føde er enkel og sund, deres klæder simple og smukke,
deres boliger sikre, deres færd lykkelig.
Skønt de lever så tæt på deres naboer, at man kan høre haner gale og hunde gø tværs over vejen, lader de hinanden være i fred, alt imens de ældes og dør.

81

81

Ver parolas non es eloquente;
eloquente parolas non es ver.
Homines sage non debe provar su puncto;
homines qui debe provar su puncto non es sage.
Le Maestro ha nulle possessiones.
Le plus que ille face pro alteres,
le plus felice ille es.
Le plus que ille da a alteres,
le plus opulente ille es.
Le Tao nutri per non fortiar.
Per non dominar, le Maestro duce.

Sande ord er ikke fagre.
Fagre ord er ikke sande.
Gode mænd skændes ikke.
De, som skændes, er ikke gode.
De, som kender Tao, er ikke lærde.
De lærde kender det ikke.
Den vise hober ikke skatte op.
Jo mere han gør for andre, jo mere modtager han selv.
Jo mere han giver til andre, jo rigere bliver han selv.
Himlens Tao gennemtrænger alt uden at volde skade.
Den vises Tao viser sig som virke uden vold.