Tao Te Ching / Tao Te Ching — w językach duńskim i portugalskim. Strona 2

Duńsko-portugalska dwujęzyczna książka

Lao-tse

Tao Te Ching

Lao Tzu

Tao Te Ching

51

CapĂ­tulo LI

Alle ting opstĂĄr af Tao.
De næres af dyden.
De dannes af stof.
De formes af omgivelserne.
Derfor adlyder alle ting Tao og ærer dyden.
Respekt for Tao og ærbødighed for dyden er ikke noget, som påbydes;
de ligger i tingenes natur.
Derfor: Alle ting opstĂĄr af Tao.
Af dyden næres de,
udvikles de, fremmes de,
beskyttede, skærmede, modnede og værnede.
At skabe uden at fĂĄ i eje,
at arbejde uden at tage til indtægt,
at vejlede uden at pĂĄvirke,
dette er den højeste dyd.

O Tao dá vida;
A virtude cultiva;
O ambiente molda;
As influĂŞncias desenvolvem.
Por isto as dez-mil-coisas
Honram o Tao e dignificam a virtude.
O Tao Ă© honrado e a virtude dignificada
Isto não se ordena mas vem espontâneamente.
Portanto:
O Tao dá vida;
A virtude cultiva;
E o crescimento se aprimora;
E a proteção amadurece;
E a manutenção se renova.

52

CapĂ­tulo LII

Begyndelsen til universet er moder til alle ting.
NĂĄr man kender moderen, kender man ogsĂĄ barnet.
NĂĄr man kender barnet og derfor holder sig til moderen, opnĂĄr man frihed for frygt for farer.
Hold din mund lukket, beskyt dine sanser og livet vil være fuIdbyrdet,,
Luk din mund op, vær travlt på færde, da er livet uden håb.
At have sans for det ringe er at være viis.
At give efter for styrke er at have kraft.
Følg lyset fra Tao og lad det lede dig indad;
på den måde vil du frelses fra døden.
Dette kaldes at indtræde i evigheden.

O mundo tem uma origem
Que pode-se chamar MĂŁe do mundo.
Quem tem a mĂŁe
Conhece seu filho;
Quem conhece o filho
Retorna para a mĂŁe.
Desaparecendo o corpo
Não há perigo.
Fechando as entradas
Trancando suas portas
Findando o corpo
Não há perigos.
Abrindo as entradas;
Aumentando seus afazeres;
Findando o corpo;
Não há salvação.
Ver pequenas coisas chama-se discernimento;
Conservar a suavidade chama-se força.
Se usarmos nossa luz para retornar à iluminação
Não haverá perigo quando este corpo passar:
Isto Ă© chamado vestir-se da eternidade.

53

CapĂ­tulo LIII

Hvis jeg var tilstrækkelig viis, ville jeg følge det store Tao,
og min eneste bekymring ville være at komme bort fra denne vej.
At følge den brede vej er let, men folk foretrækker krogede stier.
Mens paladset pranger i pragt, er markerne vanrøgtede og kornladerne tomme.
Nogle klæder sig fint, bærer prægtige sværd, spiser og drikker over måde; de har kostbarheder i overflod.
De er røverbaroner,
At dette ikke er Taos vej, er sikkert.

Se eu tivesse o conhecimento
De como agir de acordo com o grande Tao
Justamente temeria a atividade.
O grande Tao Ă© uma linha reta
Mas o povo prefere atalhos.
Onde a corte Ă© rĂ­gida
Os campos enchem-se de ervas daninhas
E celeiros ficam vazios.
Enfeitam-se com brocados;
Andam com espadas afiadas;
Refinam-se no comer e beber;
Com bens e riquezas excessivos.
Isto Ă© chamado: ostentar rapina
NĂŁo, isto nĂŁo Ă© o Tao.

54

CapĂ­tulo LIV

Det, som er dybt rodfæstet, rykkes ikke op igen.
Det, som man har godt fat om, kan ikke glide en af hænde.
Det vil blive æret fra slægt til slægt.
Dyrk dyden i dig selv, og den vil fæste rod.
Dyrk den i familien, og den vil spire frem.
Dyrk den i landsbyen, og den vil vokse.
Dyrk den i landet, og den vil blomstre.
Dyrk den i universet, og dyden vil være overalt.
Derfor: Se pĂĄ kroppen som krop,
se pĂĄ familien som familie,
se pĂĄ landsbyen som landsby,
se pĂĄ landet som land,
se pĂĄ universet som univers.
Hvordan ved jeg, at universet er sĂĄdan?
Ved at se!

Quem planta o bem nĂŁo perde a raiz;
Quem abraça o bem não se separa;
E seus filhos e netos
NĂŁo cessarĂŁo de lembrar dele.
Quem cultiva a virtude em si Ă© eficiente;
Quem cultiva a virtude na famĂ­lia Ă© pleno;
Quem cultiva a virtude na família é durável;
Quem cultiva a virtude no reino Ă© fecundo;
Quem cultiva a virtude no mundo Ă© imenso.
Portanto:
Através de si veja os outros;
Através de sua família veja as famílias;
Através de sua comunidade veja as comunidades;
Através de seu reino veja os reinos;
Através de seu mundo veja os mundos.
E como sei que o mundo Ă© assim?
Pelo que está aqui.

55

CapĂ­tulo LV

Den, som er fuld af dyd, er som et nyfødt barn.
Hvepse vi! ikke stikke og slanger ikke bide det;
vilde dyr vil ikke springe pĂĄ det; rovfugle vil ikke slĂĄ klo i det.
Dets knogler er bløde, dets muskler er svage, dog har det et fast greb.
Det har ikke erfaret mands og kvindes forening, alligevel er det helt.
Dets legemskraft udfolder sig fuldt ud.
Det skriger hele dagen uden at blive hæst.
Dette er fuldkommen harmoni.
At tilegne sig harmoni er at fatte det evige.
At tilegne sig det evige er visdom.
Det er ikke viist at leve over mĂĄde.
Kontrol med åndedrættet fremkalder spænding.
Hvis for megen energi anvendes, følger udmattelse.
Dette er ikke Taos vej.
Hvad der er imod Tao, vil ikke vare længe.

Quem mantém a plenitude da virtude
É como uma criança recém-nascida:
Insetos venenosos nĂŁo a picam.
Feras nĂŁo a atacam.
Aves de rapina nĂŁo a raptam.
Possui ossos frágeis e tendões elásticos
Mas agarra com força.
Não conhece a relação sexual
Mas seu sangue se estimula
Pois possui a plenitude do sĂŞmen.
O dia inteiro grita sem rouquejar
Pois possui o auge da harmonia.
Conhecer a harmonia Ă© ser eterno;
Conhecer a eternidade Ă© ser iluminado;
Acrescer a vida Ă© fatalidade;
O coração no controle da vida é rigidez.
Quando as coisas se fortalecem, caducam.
Isto se diz sem-Tao:
Quando sem-Tao não há Tao.

56

CapĂ­tulo LVI

Den, som ved, taler ikke.
Den, som taler, ved ikke.
Hold munden lukket.
Vogt pĂĄ sanserne.
Udglat din skarphed.
Gør dine problemer overskuelige.
Dæmp din klarhed.
Vær ét med jordens støv.
Det er den oprindelige enhed.
Den, som har nået dette stadium, har intet forhold til kærlighed og fjendskab,
til godt og dårligt, til ære og vanære.
Derfor er dette det højeste stadium.

Quem sabe nĂŁo fala
Quem fala nĂŁo sabe.
Fechar as entradas;
Trancar as portas;
Abrandar o cume;
Desfazer o emaranhado;
Moderar a luz;
Reunir o pĂł:
Isto chama-se uniĂŁo misteriosa com o Tao.
Portanto quem a tem:
É incompatível com a intimidade;
É incompatível com a estranheza;
É incompatível com o lucro;
É incompatível com a perda;
É incompatível com a glória;
É incompatível com a vileza.
Por isto:
Constitui-se glorioso no mundo.

57

CapĂ­tulo LVII

Styr nationen med retfærd.
Før krig med overraskelsesangreb.
Bliv herre over universet uden stræben.
Hvorledes ved jeg, at det er sĂĄdan?
Fordi:
Jo flere love og pĂĄbud, der er, jo mere forarmes folket.
Jo skarpere folks vĂĄben, jo mere uro i landet.
Jo kløgtigere og snildere folk er, jo mere kompliceret bliver alt.
Jo flere regler og bestemmelser, jo flere tyve og røvere.
Derfor siger den vise:
Jeg griber ikke ind, sĂĄ vil folk finde sig selv.
Jeg holder mig i ro, så bliver folk ærlige.
Jeg udretter intet, og folk bliver rige.
Jeg har ingen ønsker, og folk vender tilbage til den gode og enkle livsførelse.

Pela normalidade governa-se um reino;
Pela anormalidade usam-se armas;
Mas quando não há atividades
Conquista-se o mundo.
Mas como sei que Ă© assim?
Pelo que está aqui.
Sob o céu:
Quanto mais proibições e superstições
Mais o povo se empobrece.
Quanto maior o poder de guerra
Mais o reino se arruina.
Quanto maior a arte e esperteza dos homens
Mais presságios nefastos surgirão.
Quanto mais leis e decretos promulgados
Mais ladrões e assaltantes surgirão.
Por isto um homem santo disse:
Eu nĂŁo-ajo e o povo muda por si;
Eu amo o repouso e o povo endireita por si;
Eu nada empreendo e o povo enriquece por si;
Eu nĂŁo tenho desejos e o povo torna-se como madeira nĂŁo esculpida por si.

58

CapĂ­tulo LVIII

NĂĄr landet styres med let hĂĄnd, lever folket enkelt.
NĂĄr landet styres med streng hed, kommer folket i forfald.
Lykke bunder i ulykke.
Ulykke lurer pĂĄ bunden af al lykke.
Hvem kan se enden derpĂĄ?
Der er ingen ærlighed.
Ærlighed bliver til uærlighed.
Godhed bliver til nedbrydende vold.
Mennesket har længe været offer for disse.
Derfor er den vise skarp, men ikke skærende,
spids, men ikke gennem borende,
retlinet, men ikke hensynsløs,
blændende, men ikke blindende.

Com governo tranquilo e discreto
O povo Ă© expressivo e honesto.
Com governo vigilante e atuante
O povo Ă© retraĂ­do e omisso.
Na desgraça apoia-se a felicidade;
Na felicidade encosta-se a desgraça;
E quem conhece seus limites?
Na ausĂŞncia de leis
O normal passa por anormal
E o bom passa por ilusĂŁo.
O desvio do homem
Com teimosia dura muitos dias.
Por isto o homem santo:
Delimita sem demarcar;
Modela sem talhar;
Corrige sem deformar;
Brilha sem ofuscar.

59

CapĂ­tulo LIX

Til at sørge for andre og tjene himlen er intet bedre end mådehold.
MĂĄdehold begynder med, at du opgiver dine egne ideer.
Dette afhænger af dyd indsamlet i fortiden.
Hvis der er et godt lager af dyd, er intet umuligt.
Hvis intet er umuligt, er der ingen grænser.
Hvis en mand ingen grænser kender, er han egnet til at blive fyrste.
Indrettet pĂĄ samme mĂĄde som vort ophav vil du ikke vare ved i lang tid.
Du er som træet, hvis rod er dyb, og hvis stamme er fast.
Dette er langt livs og evig anseelses Tao.

No governo dos homens;
No serviço do céu;
Não há nada como a moderação.
Pois com moderação
Há submissão prévia;
Com submissão prévia
Há reiteração da virtude.
Reiteração da virtude:
Invencibilidade!
Invencibilidade:
Não se conhecem as limitações!
Sem limitações:
Pode-se possuir o reino!
Tendo a MĂŁe do mundo:
Duramos eternamente.
Isto se diz:
Raiz profunda;
Fundamento sĂłlido;
O Tao da existĂŞncia eterna;
E da visão perpétua.

60

CapĂ­tulo LX

Man mĂĄ styre staten pĂĄ samme mĂĄde, som nĂĄr man koger smĂĄ fisk.
Nærm dig universet ved hjælp af Tao, og det onde vil være uden magt.
Det betyder ikke, at det onde ikke er mægtigt,
men dets magt vil ikke blive brugt til at skade andre.
Det vil ikke blot undlade at skade andre, men den vise selv vil være uskadt.
De skader ikke hinanden,
og dyden i hver af dem styrker dem begge

Governar um grande reino
É como fritar peixe pequeno.
Quando o mundo Ă© governado pelo Tao
Os mortos nĂŁo se passam por espĂ­ritos.
NĂŁo somente os mortos nĂŁo se passam por espĂ­ritos
Mas os espíritos também não atormentam pessoas.
NĂŁo somente os espĂ­ritos nĂŁo atormentam pessoas
Mas o homem santo também não as atormenta.
Quando ambos nĂŁo se atormentam
A virtude conjuga seus efeitos.

61

CapĂ­tulo LXI

Et stort rige er som et sted, der ligger lavt.
Det er altings mødested, universets moder.
Kvinden sejrer over manden ved eftergivenhed, ved at underordne sig i tavshed.
Derfor:
NĂĄr et stort rige indordner sig under et mindre rige,
vil det overtage det mindre rige.
Og hvis et mindre rige giver efter for et større rige,
vil det overvinde det større rige.
Derfor:
Den, som vil sejre, mĂĄ give efter,
og den, som sejrer, gør det ved at give efter.
Et stort rige har brug for flere folk;
et lille rige har brug for at tjene.
Begge opnår, hvad de søger.
Det passer sig for et stort rige at give efter.

Um grande reino Ă© um rio de baixo curso:
Lugar de reuniĂŁo do mundo,
Feminino do mundo.
O feminino pela sua passividade
Vence o masculino;
Porque por sua passividade
Ela se mantém abaixo.
Portanto:
Se um grande reino submete-se a um pequeno
O grande conquista o pequeno.
Se um pequeno reino submete-se a um grande
O pequeno conquista o grande.
Assim:
Uns submetem-se para conquistar;
Outros submetidos conquistam.
Um grande reino
SĂł quer juntar e alimentar pessoas.
Um pequeno reino
Só quer participar do serviço das pessoas.
Mas para que ambos consigam seu desejo
O grande deve sempre submeter-se.

62

CapĂ­tulo LXII

Tao er kilde til alle ting.
Det er den gode mands skatkammer og den onde mands tilflugtssted.
Søde ord kan købe hæder.
Gode gerninger kan vinde anseelse.
Selv om en mand er ond, bør man ikke forlade ham:
Derfor:
PĂĄ den dag, da kejseren krones,
eller de tre øverste embedsmænd udnævnes,
send da ikke en gave af jade
eller et hestefirspand,
men forbliv i ro og tilbyd Tao.
Hvorfor holder alle sĂĄ meget af Tao fra gammel tid?
Mon ikke fordi man dér finder, hvad man søger, og får tilgivelse for sin brøde?
Derfor er det den største skat i universet.

O Tao Ă© o refĂşgio das dez-mil-coisas:
Tesouro dos bons,
RefĂşgio dos nĂŁo-bons.
Com belas palavras negocia-se honras;
Com nobre conduta destaca-se diante dos outros;
Mas porque deverĂ­amos rejeitar os nĂŁo-bons?
Por isto:
Foi investido o filho do céu;
E estabelecidos os trĂŞs prĂ­ncipes.
Mas, empunhar o cetro de jade,
E desfilar em um cortejo festivo
NĂŁo se iguala a assentar e adentrar no Tao.
E qual a razĂŁo dos antigos apreciarem o Tao?
NĂŁo Ă© porque se diz:
«Quem pede recebe
Quem errou evita a perversão?».
Por isto o Tao Ă© o bem mais precioso do mundo.

63

CapĂ­tulo LXIII

Udfør ikke-handling.
Arbejd uden at udrette noget.
Smag på det smagløse.
Gør det lille stort.
Gengæld fjendskab med omsorg.
Se det enkle i det indviklede.
OpnĂĄ storhed smĂĄting.
I universet udrettes svære ting, mens de er lette.
I universet udgøres store handlinger af små.
Den vise forsøger aldrig at udrette noget stort.
SĂĄledes opnĂĄr han storhed.
Den, der giver mange løfter, holder sjældent ord.
Den, der tager tingene let, vil få det svært.
Fordi den vise altid tager det lette alvorligt,
kommer han aldrig i nogen vanskeligheder.

Agir o nĂŁo-agir;
Ocupar o nĂŁo-ocupar;
Saborear o nĂŁo-saborear;
Engrandecer o pequeno;
Retribuir rancor com virtude;
Planejar o difícil quando ainda é fácil;
Fazer o grande do que Ă© pequeno.

Por isto o homem santo:
NĂŁo se engrandece
E realiza grandes atos.
Quem promete levianamente
Não merece crédito.
O que se acha muito fácil
Acaba sendo muito difĂ­cil.
Por isto o homem santo:
Considera tudo bem difĂ­cil
E por isto tudo fica fácil.

64

CapĂ­tulo LXIV

Det stille holdes let i ro.
Hvad der ikke er indtruffet, forebygges let.
Det skøre knækkes let.
Det ringe spredes let.
Gør noget ved tingen, før den indtræffer.
Skab orden, før forvirring indtræder.
Et stort træ er begyndt som en hårfin spire.
Et tĂĄrn i ni etager er begyndt som en lav vold af ler.
En rejse pĂĄ tusinde mil er begyndt med Ă©t eneste skridt.
Den, som handler, forpurrer sin hensigt.
Den, som griber, taber.
Den vise handler ikke, derfor lider han ikke nederlag.
Han griber ikke, og taber derfor heller ikke.
For de fleste glipper forehavendet, nĂĄr de er pĂĄ randen til at nĂĄ deres mĂĄl.
Derfor bør man give lige så meget agt på slutningen som på begyndelsen.
SĂĄ vil det ikke slĂĄ fejl.
Derfor søger den vise frihed for attrå.
Han samler ikke kostbare ting.
Han lærer ikke at holde fast ved meninger.
Han bringer folk tilbage til det, de har tabt.
Han hjælper alt og alle med at finde deres rette natur, men afstår dog fra stræben.

O que é calmo é fácil manter;
O que não surgiu é fácil programar;
O que é frágil é fácil quebrar;
O que é pequeno é fácil espalhar.
Deve-se agir no que ainda nĂŁo-foi;
Deve-se pĂ´r em ordem antes da desordem.
Uma árvore com braças de diâmetro
Nasce como uma raiz de cabelo.
Uma torre de nove andares
Surge de terra amontoada.
Uma viagem de uma milha
Começa sob os pés.
Quem age arruina;
Quem segura perde.
O povo apĂłs terminar uma obra sempre o estraga;
Cuidando do fim como do começo nada se estraga.
Por isto o homem santo:
Deseja nĂŁo desejar;
NĂŁo valoriza bens custosos;
Aprende nĂŁo-aprendendo;
Recorre ao que o povo deixa de lado;
Ajuda a natureza das dez-mil-coisas;
E nunca ousa agir.

65

CapĂ­tulo LXV

I begyndelsen søgte de, der kendte Tao, ikke at oplyse andre, men at holde dem i mørke.
Hvorfor er det så svært at styre? Fordi så mange gør sig kloge.
Herskere, som søger at bruge kløgt, bedrager landet.
De, som styrer uden kløgt, er en velsignelse for landet.
Dette er de to muligheder.
Forståelse heraf er en grundlæggende dyd.
Grundlæggende dyd er dyb og vid.
Den fører alle ting tilbage mod den store enhed.

Na antiguidade os que bem atuavam no Tao
Não buscavam a iluminação do povo
Mas sim a sua simplicidade.
NĂŁo Ă© possĂ­vel governar o povo
Quando ele sabe demais.
Portanto:
Governar pela sabedoria
É roubar a nação.
NĂŁo governar pela sabedoria
É prosperar a nação.
Quem conhece estes dois
Aprofunda-se no ideal.
Saber aprofundar-se no ideal
Chama-se de Virtude oculta.
Virtude oculta:
Profunda! Distante!
Vem com as dez-mil-coisas
E resulta na grande concordância.

66

CapĂ­tulo LXVI

Hvorfor er havet hersker over hundrede floder?
Fordi det ligger lavere end dem.
Derfor er det hersker over hundrede floder.
Hvis den vise ønsker at lede folket, må han tjene det ydmygt.
Hvis han vil lede det, må han sætte sig selv sidst.
På den måde vil folk ikke føle sig undertrykt, når den vise styrer.
Skønt han er forud for dem, føler de sig ikke krænket.
Alle vil støtte ham og ikke fortryde det.
Fordi han ikke søger at fremhæve sig selv, vil han ikke støde på modstand.

Rios e mares regem os cem vales
Por saberem manter-se abaixo deles:
Portanto regem os cem vales.
Assim o homem santo:
Se deseja ficar acima do povo
Coloca-se abaixo quando fala.
Se deseja ficar a frente do povo
Coloca-se atrás.
Portanto o homem santo:
Fica acima
E o povo nĂŁo sente seu peso.
Fica Ă  frente
E o povo nĂŁo sofre prejuĂ­zo.
Assim:
O mundo com alegria Ă© impelido
E não há nenhuma opressão.
Como não há disputa
Ninguém sob o céu pode com ele disputar.

67

CapĂ­tulo LXVII

Alle kalder mit Tao stort og mageløst.
Fordi det er stort, synes det uden sin lige.
Hvis det havde sin lige, ville det for længst være forsvundet.
Jeg har tre kostelige skatte, som jeg priser og vĂĄger over:
Den første er kærlighed,
den anden er nøjsomhed,
den tredje er mod til ikke at stille sig foran andre.
Af kærlighed opstår mod,
af nøjsomhed gavmildhed,
af ydmyghed førerskab.
Men nu til dags afstår folk fra kærlighed og prøver kun at være tapre,
de lader nøjsomhed fare og prøver kun at være gavmilde,
de tror ikke på ydmyghed, men prøver altid at hævde sig.
På den måde er de dødsens.
Kærlighed giver altid sejr i kamp og styrke i forsvar.
Derfor hedder det:
NĂĄr himlen vil frelse et menneske,
udruster den det med kærlighed.

Sob o céu todos dizem
Que meu Tao Ă© grande
E por isto Ă© anormal.
Por ser grande parece anormal:
Porque se fosse normal
Há muito teria ficado pequeno.
TrĂŞs jĂłias aprecio e preservo:
A primeira chama-se misericĂłrdia;
A segunda chama-se moderação;
A terceira chama-se nĂŁo buscar o poder.
Antes a misericĂłrdia, depois coragem;
Antes moderação, depois generosidade;
Antes nĂŁo buscar o poder, depois liderar homens de talento.
Mas se:
Sem misericĂłrdia querer-se coragem;
Sem moderação querer-se generosidade;
Sem ficar atrás querer poder:
Isto Ă© morte.
Se na guerra atacar com misericĂłrdia
Vence-se.
Se na defensiva
Fortalece-se.
Por isto aquele que o céu quer salvar
É protegido pela misericórdia.

68

CapĂ­tulo LXVIII

En god soldat er ikke voldsom.
En god fægter er ikke hidsig.
En god vinder er ikke vigtig.
En god leder er ydmyg.
Dette er kendt som ”tilbageholdenhedens kraft”.
Dette er kendt som ”evnen til at lede andre”.
Det har siden gammel tid været kendt som
”at følge himlen og være ét med den”.

O bom militar nĂŁo Ă© marcial;
O bom guerreiro não é colérico;
O bom vencedor nĂŁo precisa lutar;
O bom utilizador de homens submete-se a eles.
Isto Ă© chamado: virtude sem luta;
Isto é chamado: força que manipula os homens;
Isto é chamado: o auge da união com o céu.

69

CapĂ­tulo LXIX

En stor hærfører har sagt:
Jeg vover aldrig at sende en udfordring, men vil hellere tage imod et angreb.
Jeg tør ikke rykke en tomme frem, men vil hellere trække mig en fod tilbage.
Dette kaldes at ”marchere uden at avancere”,
at ”smøge ærmerne op uden at vise armen”,
at ”fordrive fjenden ved imødekommenhed”,
at ”være bevæbnet med fredens våben”.
Der er intet sĂĄ ulyksaligt som at undervurdere fjenden.
Ved at undervurdere fjenden risikerer jeg at miste, hvad der er mest værdifuldt.
Derfor hedder det:
Når hærene mødes på slagmarken, vil den, der viger, vinde.

Do estrategista existe este ditado:
«Não ouso ser o senhor, mas o hóspede.
Não ouso avançar uma polegada, mas recuar um passo».
Isto se chama:
Avançar sem pernas;
Lutar sem braços;
Repelir sem atacar;
Capturar sem armas.
O maior desastre Ă© subestimar o inimigo:
Subestimando o inimigo perco as minhas jĂłias.
Portanto:
Quando exércitos se confrontam,
Vence o mais compassivo.

70

CapĂ­tulo LXX

Mine ord er lette at fatte og lette at føre ud i livet.
Dog er intet menneske i stand til at forstå dem eller udføre dem.
Mine ord har et urgammelt ophav.
Mine handlinger er bundne af love.
Uden kendskab hertil kan mennesker ikke forstĂĄ mig.
De, som fatter mig, er fĂĄ.
De, som misbruger mig, bliver hædret.
Derfor er den vise fattigt klædt, men bærer en ædelsten i sit hjerte.

Minhas palavras
São fáceis de entender,
São fáceis de praticar.
Mas sob o céu
NĂŁo sĂŁo compreendidas,
NĂŁo sĂŁo praticadas.
As palavras tem tradição;
Os eventos tem um senhor;
E por serem incompreendidos,
Eu também sou incompreendido.
Os que me conhecem sĂŁo raros,
E nisto está o meu valor.
Por isto:
Sob as vestes de aldeĂŁo
O homem santo esconde jade.

71

CapĂ­tulo LXXI

At have kundskab om sin uvidenhed er styrke.
At være uvidende om sin kundskab er sygdom.
Hvis man kun er syg af sygdom,
er man ikke syg.
Den vise er ikke syg, fordi han er syg af sygdom.
Derfor er han ikke syg.

Saber o nĂŁo-saber Ă© o bem superior;
Não-saber o saber é uma alienação.
O homem santo nĂŁo Ă© alienado;
Ele aliena a alienação.
E por alienar a alienação
Ele nĂŁo Ă© um alienado.
E somente por isto
NĂŁo Ă© um alienado.

72

CapĂ­tulo LXXII

Når mennesker ikke længere ænser det ophøjede, er det virkelig stort.
Træng derfor ikke ind i deres hjem.
Forstyr dem ikke ved arbejdet.
Hvis du ikke kommer imellem, vil de ikke ledes ved dig.
Derfor anerkender den vise sig selv, men fører ikke sig selv frem.
Han sætter sig selv højt, men hævder sig ikke.
Han undgår det sidste og foretrækker det første.

Se o povo nĂŁo teme a autoridade
EntĂŁo vem a grande autoridade:
Nada diminui sua moradia;
Nada oprime a subsistĂŞncia;
E por não haver opressão não há aborrecimento.
Por isto o homem santo:
Conhece a si mesmo, mas nĂŁo se exibe;
Ama a si mesmo, mas nĂŁo se glorifica.
Portanto:
Ele recusa o ali e admite o aqui.

73

CapĂ­tulo LXXIII

En tapper og dristig mand vil dræbe eller blive dræbt.
En tapper og tilbageholdende mand vil altid bevare livet.
Af disse to — hvem er nu god og hvem skadelig?
Der er visse ting, som ikke billiges af himlen.
Hvem kender grunden?
Selv den vise er usikker.
Himlens Tao stræber ikke, alligevel vinder det altid overhånd.
Det taler ikke og fĂĄr alligevel svar.
Det beder ikke og forsynes dog med alt.
Det synes uden stræben og følger dog en plan.
Himlens net kastes viden om.
Skønt dets masker er store, slipper intet igennem.

Quem mostra coragem com ousadia morre;
Quem mostra coragem sem ousadia sobrevive:
Dos dois um ganha e outro perde.
Mas alguém sabe a razão
Porque o céu abomina alguém?
Por isto o homem santo vĂŞ as dificuldades.
O Tao do céu:
Sem lutar é hábil em vencer;
Sem falar é hábil em responder;
Sem sinalizar vĂŞm por si;
Passo-a-passo é hábil em planejar.
A rede do céu tem malhas largas;
Mas nada passa por elas.

74

CapĂ­tulo LXXIV

Hvis mennesker ikke er bange for at dø,
hvordan kan man da skræmme dem med døden?
Hvis mennesker lever i evig frygt for døden,
og hvis lovbrud automatisk medfører henrettelse,
hvem ville da vove at bryde loven?
Der findes altid over os en magt, der fælder dødsdomme.
Hvis du prøver at tage dens plads, vil du være som den,
der prøver at hugge bjælker med en mestertømrers økse.
Hvis du prøver at hugge bjælker som en mestertømrer,
vil du bare hugge dig selv i hĂĄnden.

Se o povo nĂŁo teme a morte
Para quê intimidá-lo com a morte?
Se o povo sempre teme a morte
E uma pessoa age de forma estranha
Devo capturá-la e matá-la?
Quem ousaria isto?
Há sempre o ofício da morte a executar.
Querer tomar o lugar da morte
É como querer talhar no lugar do lenhador:
Dificilmente deixará de ferir as mãos.

75

CapĂ­tulo LXXV

Hvorfor sulter folket?
Fordi herskerne øder indtægterne bort i form af skatter.
Derfor sulter folket.
Hvorfor er folket vanskeligt at styre?
Fordi herskerne foretager for mange indgreb.
Derfor er folket vanskeligt at styre.
Hvorfor finder folket det så let at dø?
Fordi herskerne stiller for store krav til livet.
Derfor tager folket sig døden så let.
Den, der har lidet at leve pĂĄ, ved bedre
end at sætte livet for højt.

A fome do povo
É fruto dos seus superiores devorarem impostos:
Por isto há fome.
O desgoverno do povo
É fruto dos seus superiores se intrometerem demais:
Por isto há desgoverno.
O descaso do povo com a morte
É fruto dos seus superiores viverem na boa-vida:
Por isto o descaso com a morte.
Por isto aquele que nĂŁo-age na vida
É o único que pode dignificar a vida.

76

CapĂ­tulo LXXVI

Et menneske fødes blødt og bøjeligt.
Ved sin død er det hårdt og stift.
Unge vækster er smidige og fulde af saft.
Ved deres død er de visne og tørre.
Derfor er stivhed og ubøjelighed forvarsler om død.
Det bløde og blide er udtryk for liv.
Derfor vil en hær aldrig sejre ved sin styrke,
et træ, som ikke bøjer sig for vinden, knækker let.
Det hårde og stærke vil falde.
Det bløde og blide vinde overhånd.

Quando nasce, um homem Ă© suave e fraco;
Quando morre, um homem Ă© rĂ­gido e forte.
Quando nasce, uma planta Ă© suave e fraca;
Quando morre, uma planta Ă© murcha e seca.
Por isto:
Rigidez e força são companheiros da morte;
Suavidade e fraqueza sĂŁo companheiros da vida.
Por isto:
Se as armas sĂŁo fortes nĂŁo serĂŁo vitoriosas;
Se as árvores são fortes serão abatidas.
Força e grandeza fazem diminuir;
Suavidade e fraqueza fazem crescer.

77

CapĂ­tulo LXXVII

Himlens Tao virker, som når man spænder en bue.
Det, som er oppe, sænkes, og det, som er nede, hæves.
Hvis strengen er for lang, kortes den af.
Hvis den er for kort, gøres den længere.
Himlens Tao er at tage fra dem, der har for meget,
og give til dem, der har for lidt.
Menneskets veje er ikke sĂĄdan:
Det tager fra dem, der har for lidt,
for at give til dem, der allerede har for meget.
Hvem vil tage af sin overflod og lade det komme hele verden til nytte?
Kun den, der følger Tao.
Derfor handler den vise uden at stille betingelser.
Han udretter, hvad der skal gøres, uden at opholde sig derved.
Han søger ikke at stille sig selv til skue.

O Tao do céu…
Como lembra o armar de um arco!
O que Ă© alto, abaixa-se;
O que Ă© baixo, levanta-se;
O que tem mais, tira-se;
O que tem menos, completa-se.
O Tao do céu:
Tira do mais e completa o menos.
O Tao do homem é o contrário:
Tira do menos para dar ao mais.
Mas quem tem a mais para dar ao mundo?
SĂł o possuidor do Tao.
Assim também o homem santo:
Age sem depender;
Realiza a obra sem se apegar.
Ele nĂŁo quer mostrar-se importante.

78

CapĂ­tulo LXXVIII

Intet i verden er så føjeligt og eftergivende som vandet;
men til at pĂĄvirke det faste og klare findes intet bedre.
Det er uimodstĂĄeligt.
Det svage overvinder det stærke.
Det bløde overvinder det hårde.
Alle véd dette, men ingen handler derefter.
Derfor siger den vise:
Den, som viser respekt for folket, er egnet til at lede det.
Den, som tager landets ulykker pĂĄ sine egne skuldre,
fortjener at blive universets herre.
Sandhedens ord mĂĄ udtrykkes, sĂĄ de modsiger sig selv.

Sob o céu:
Não há nada mais fluido e suave do que a água;
Não há o que a iguale no ataque ao duro e forte;
E nada pode modificá-la.
A fraqueza vence a força.
A suavidade vence a dureza.
Sob o céu:
Isto se nĂŁo pode conhecer;
Isto nĂŁo se pode praticar.
Por isto disse um homem santo:
Quem suporta a sujeira do reino
Esse Ă© o senhor dos sacrifĂ­cios da terra.
Quem suporta os males do reino
Esse Ă© o rei do mundo.
Palavras corretas sempre parecem contraditĂłrias.

79

CapĂ­tulo LXXIX

Efter en bitter strid
bliver en rest af nag tilbage.
Hvad kan der gøres ved det?
Den vise holder altid sin del af aftalen, men pukker ikke pĂĄ sin ret.
Den dydige overholder alle sine forpligtelser,
mens et menneske uden dyd stiller krav til andre.
Himlens Tao tager ikke parti. Det hjælper altid den gode mand.

Quando se aplaca uma grande discĂłrdia,
Sempre resta alguma discĂłrdia.
Como considerar que seja algo bom?
Por isto o homem santo:
Cumpre sua parte do contrato,
Mas nĂŁo obriga a outra parte.
Quem tem virtude
Cumpre seu dever.
Quem nĂŁo tem virtude
Cobra dos outros.
O Tao do céu não tem sentimentos,
Mas sempre está com o homem bom.

80

CapĂ­tulo LXXX

Et lille land har en mindre befolkning.
Skønt der er maskiner, der kan arbejde ti eller hundrede gange hurtigere
end mennesket, er de ikke nødvendige.
Folket tager døden alvorligt og rejser ikke langt.
Skønt de har både vogne og både, er der ingen der bruger dem.
Skønt de har rustninger og våben, er der ingen der bærer dem.
Mennesker begynder atter at slĂĄ knuder pĂĄ en snor i stedet for at skrive.
Deres føde er enkel og sund, deres klæder simple og smukke,
deres boliger sikre, deres færd lykkelig.
Skønt de lever så tæt på deres naboer, at man kan høre haner gale og hunde gø tværs over vejen, lader de hinanden være i fred, alt imens de ældes og dør.

Um reino deve ser pequeno
E ter poucas pessoas.
Utensílios que aumentam a força
NĂŁo devem ser utilizados.
As pessoas devem temer a morte
E nĂŁo migrar.
Barcos e carros
NĂŁo devem ser movidos.
Armas e couraças
NĂŁo devem ser exibidas.
Que o povo volte ao uso de nĂłs em cordas;
Ao doce do seu alimento, Ă  beleza de suas roupas;
Ă€ paz de sua casa e ao conforto dos seus costumes.
Com reinos vizinhos, aqui e ali;
Com canto de galos e latidos de cĂŁes, aqui e ali;
Com gente envelhecendo e morrendo,
Sem mudar para lá e para cá, aqui e ali.

81

CapĂ­tulo LXXXI

Sande ord er ikke fagre.
Fagre ord er ikke sande.
Gode mænd skændes ikke.
De, som skændes, er ikke gode.
De, som kender Tao, er ikke lærde.
De lærde kender det ikke.
Den vise hober ikke skatte op.
Jo mere han gør for andre, jo mere modtager han selv.
Jo mere han giver til andre, jo rigere bliver han selv.
Himlens Tao gennemtrænger alt uden at volde skade.
Den vises Tao viser sig som virke uden vold.

Palavras verdadeiras nĂŁo sĂŁo belas;
Belas palavras nĂŁo sĂŁo verdadeiras.
O bom nĂŁo se discute;
E o que se discute nĂŁo Ă© bom.
Saber não é erudição;
Erudição não é saber.
O homem santo nĂŁo acumula bens:
Mais possui quanto mais faz pelos outros;
Mais recebe quanto mais dá aos outros.
O Tao do céu beneficia sem prejudicar;
O Tao do homem santo age sem lutar.