Aamraa, Esperantor progotir kaaje shaceshtxo bishsho aandoloner shadoshshobrindo, ei istaahaar shomosto sharkaarke, shab aantorjaatik shangsthaake, aar shubho budhi shamponno prottek maanushke shambodhon kore likhchi, ei dolile ullikhito uddeshsher obhimukhe abicolito kaaj kore jaabaar shangkolpo ghoshonaa korchi, ebong prottek shanggotxhon aar bektike aamaader proceshtxaay jukto habaar aamontron jaanaacchi.

Vi medlemmer af den verdensomfattende bevægelse for udbredelse af esperanto, adresserer dette manifest til alle regeringer, internationale organisationer og velvillige mennesker, erklærer vor faste hensigt til fortsat at arbejde for de her udtrykte mål og inviterer hver enkelt organisation og person til at tilslutte sig vores bestræbelser.

Aantorjaatik jogaajoger shahaayok bhaashaaprokalpo rupe 1887 shaale udbodhoner par acirei jibonto ebong onushanggoshamriddho bhaashaar porinotite uponito Esperanto eak shataabdiro beshi bhaashaar aar shangshkritir shimaa paar hoye loker shangge loker jogaajog shaadhoner kaaj kore coleche. E bhaashaa jaaraa bale taader uddeshsho aajo shediner matoi joruri ebong praashonggik. Mone karaar kaaron nei je kono kono jaatibishesher bhaashaar bishshojorxaa proyoger phale, kimbaa jogaajoger kritkoushaler unnotikrome, athobaa bhaashaa shekhaanor notun poddhotir udbhaaboner dorun nimnolikhito mulshutrogulor baastobaayon ghotxbe — jeshab mulshutro shubicaarcinhito ebong kaarjokori bhaashaangsthitir pokkhe aporihaarjo bole aamraa mone kori.

Esperanto lanceredes i 1887 som et projekt for international kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et levende og nuanceret sprog, som i mere end hundrede år har fungeret som middel til at sammenføre mennesker på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. I årenes løb er de esperantotalendes mål ikke blevet mindre alvorlige eller mindre aktuelle. Hverken den verdensomfattende anvendelse af et eller flere nationale sprog, eller teknisk udvikling på kommunikationsområdet, eller nye metoder for sprogundervisning, vil med nogen sandsynlighed fremme nedenstående 7 principper, som vi anser for væsentlige for en retfærdig og effektiv sprogpolitik.

1. Ganotantro

1. Demokrati

Je jogaajog beabosthaa kichu lokke shaaraa jiboner mato uxcu aashone boshiye rekhe baakider kaach theke prottaashaa kare je bohu bachor proyaasher pareo taaraa prodhaan bhaashaay kaaj caalaatei shikhbe, she beabosthaar bhittitxaai aganotaantrik. Onno jekono bhaashaar matoi Esperanto bhaashaao nikhuxt nae txhiki, tabe shaammobhittik bishshobbeapi jogaajoger nijoshsho khetre she taar shab protiddondir ceye bohu dur egiye royeche.

Et kommunikationssystem, der privilegerer nogle mennesker, men kræver af andre, at de skal investere flere års anstrengelser for at nå et mindre sprogligt niveau, er fundamentalt udemokratisk. Uanset at esperanto, som alle andre sprog, ikke er perfekt, overgår det langt enhver rival, når det gælder global kommunikation på lige fod.

Aamaader boktobbo ei je bhaashaagato ashaammer anibaarjo phal jogaajoger ashaammo prottek stare, aantorjaatik stareo. Aamraa ganotaantrik jogaajoger aandolon.

Vi mener, at sproglig ulighed fører til ulig kommunikation på alle niveauer inklusive det internationale niveau. Vi er en bevægelse for demokratisk kommunikation.

2. Jaatinirbishesh shikkhaa

2. International uddannelse

Prottek goshtxhi-bishesher bhaashaar jog taar nijoshsho shangshkritir shanggei, jaaraa she bhaashaa bale taader shanggei. Jeamon, biddaalayer chaatro-chaatri Ingriji shikhle Ingri-jibhaashi deshgulori shangshkriti, bhugol aar raajnitir khabor paay, prodhaanoto Maarkindesher aar Britxener. Je biddaarthi Esperanto shekhe she eak shimaa-tirohito bishsher kathaa shekhe, prottek desher chobii jekhaane shadesh rupe citrito.

Ethvert etnisk sprog er knyttet til sin egen kultur og en eller flere folkegrupper. Eksempelvis lærer en elev, der studerer engelsk, om de engelsksprogede landes kultur, geografi og politik, især om USA og Storbritannien. Eleven, som studerer esperanto, lærer om en verden uden grænser, hvor ethvert land præsenteres som hjemland.

Aamaader boktobbo ei je goshtxhibishesher bhaashaar maaddhome shikkhaa deoaa hole taar bandhon roye jaae ekodeshdorshi, pokkhopaati bishshobikkhaar shangge. Aamraa jaatinirbishesh shikkhaar aandolon.

Vi mener, at uddannelse på ethvert etnisk sprog er knyttet til et begrænset verdensperspektiv. Vi er en bevægelse for en uddannelse uden nationale begrænsninger.

3. Shikkhaagato kaarjokoritaa

3. Pædagogisk effektivitet

Jaaraa bideshi bhaashaa shekhe taader moddhe khub kam lok-i she bhaashaa rapto kare. Kintu Esperanto eakaa eakaa porxeo puro aayotto karaa shambhab. Bibhinno gabeshonaay deakhaa geache ei bhaashaa aage shikhle er par onno bhaashaa druto shikhte shubidhe hay. Biddaarthider bhaashaabishayok shaadhaaron cetonaa baarxaabaar paatxhokromer joruri upaadaan hishebeo Esperantor mullo bisheshoggoxder kaache spashtxo.

Kun en lille procent af dem, som studerer fremmedsprog, mestrer det. Men fuld tilegnelse af esperanto er muligt endog ved selvstudium. Forskellige undersøgelser har vist en propædeutisk effekt ved efterfølgende undervisning i andre sprog. Man anbefaler derfor esperanto som grundelement ved fremmedsproglige kurser med henblik på en større sproglig bevidsthed hos eleverne.

Aamaader boktobbo ei je goshtxhi-bishesher bhaashaa kotxhin bole eshab bhaashaa bohu biddaarthir kaache baadhaashorup hoye thaakbei, jodio taader laabh habe ditiyo bhaashaa shikhte paarle. Aamraa kaarjokori bhaashaa-shikkhaa-daaner aandolon.

Vi mener, at de etniske sprogs sværhedsgrad er en forhindring for mange elever, som ellers ville have fordel af et sprog nr. 2. Vi er en bevægelse for effektiv sprogundervisning.

4. Bohubhaashitaa

4. Flersprogethed

Prithibite alpo je-kayektxaa bhaashi-goshtxhi aache jaar prottek bektii antoto dutxo kore bhaashaa jaane, Esperanto-shamprodaay taar onnotamo. Ei goshtxhir prottek shadoshsho eak baa eakaadhik bideshi bhaashaa bolte paaraar star porjonto shekhaar daayitto niyeche. Aneker bealaatei er phale bohu bhaashaar shangge poricay aar pritir samporko gorxe utxhe bektigato maanoshik poridhir bistaar ghatxe.

Esperantosamfundet er et af de få verdensomspændende sprogsamfund, hvis medlemmer uden undtagelse er to- eller flersprogede. Ethvert medlem har accepteret at lære talefærdighed på mindst et fremmedsprog. I mange tilfælde fører det til kendskab og lyst til flere sprog og generelt til større personlig horisont.

Aamaader boktobbo ei je chotxo barxo shab bhaashaar bhaashideri kono ditiyo bhaashaa txhikmato shekhaar shottikaarer shujog paawaa darkaar. Aamraa shei shujog kore dewaar aandolon.

Vi mener, at alle som taler et nationalt sprog, stort eller lille, bør have en reel chance for at tilegne sig et andet sprog på et højt kommunikationsniveau. Vi er en bevægelse for at give denne chance.

5. Bhaashaagato odhikaar

5. Sproglige rettigheder

Bhaashaay bhaashaay khamotaar je ashaammo taar artho ei je prithibir odhikaangsho baashindaa jaane taader bhaashaar marjaadaa ebong ostitto shuddho bipanno, sharaashori taar kantxhorodher sambhaabonaao nitto uposthit. Esperantoshamprodaaye barxo aar chotxo, sharkaari aar besharkaari, shab bhaashaari maanush eshe jukto hay nirapekkho jomite, kaaron taaraa dipaakkhik raphaa korte raaji. Bhaashaagato odhikaarer aar daayitter bhaarshaammo bajaay raakhaar ei nojirer bhittite bhaashaagato boishommer baa shangghaater onnaanno shamaadhaan gorxe tolaar aar taader mullaayoner shutro paawaa jete paare.

Den ulige vægt mellem sprogene ligner opskriften på en konstant sproglig usikkerhed, eller en direkte undertrykkelse af en stor del af verdens befolkning. I esperantosamfundet mødes folk på neutral grund uanset deres sprog, stort eller lille, officielt eller uofficielt, takket være den gensidige vilje til kompromis. Denne balance mellem sproglig retfærdighed og sproglig ansvarlighed giver en mulighed for at udvikle og bedømme andre løsninger på den sproglige ulighed og de sproglige konflikter.

Aamaader boktobbo ei je, maatribhaashaa nirbisheshe kaarur shangge boishommomulok aacoron karaa habe naa bole eato aantorjaatik dolile je kathaa dewaa aache, bhaashaay bhaashaay khamotaar masto taphaater caape sheshab kathaa arthohin hoye jaay. Aamraa bhaashaagato shomaanaadhikaarer aandolon.

Vi mener, at den skæve magtfordeling mellem sprogene undergraver de garantier, der er givet i adskillige internationale dokumenter om ligeberettiget forhandling uanset sprog. Vi er en bevægelse for sproglige rettigheder.

6. Bhaashaar boicitro

6. Sproglig mangfoldighed

Prithibite bhaashaar je boicitro taake jogaajoger aar unnayoner pathe baadhaa bole anek desher sharkaari mahole mone haraa hoye thaake. Esperanto-shamprodaayer cokhe bhaashaar boicitro aboshsho shamriddhir nitto ebong aporihaarjo utsho. Arthaat prottek praaniprojaatir matoi prottek bhaashaao nijogunei mullobaan, rokkhoniyo ebong poshoniyo.

De nationale regeringer er tilbøjelige til at betragte den sproglige mangfoldighed i verden som en forhindring for kommunikation og udvikling. For esperantosamfundet derimod er den sproglige mangfoldighed en konstant og uundværlig kilde til rigdom. Følgelig er ethvert sprog, såvel som enhver livsform værdifuld i sig selv og værdig til beskyttelse og støtte.

Aamaader boktobbo ei je, shab bhaashaar shomaan marjaadaa ebong shamoposhoner mulshutro baad diye rocito je jogaajog baa unnayoner niti, taar haate prithibir beshir bhaag bhaashaar mrittu ghotxte coleche. Aamraa bhaashaa boicitro rokkhaar aandolon.

Vi mener at en kommunikations- og udviklingspolitik, der ikke er baseret på respekt for og understøttelse af alle sprog, vil dømme de fleste af verdens sprog til at uddø. Vi er en bevægelse for sproglig mangfoldighed.

7. Maanobiyo mukti

7. Menneskelig frigørelse

Jekono bhaashaa taar bhaashider nijeder moddhe jogaajoger raastaa khule diye parer shangge jogaajoger path bandho kore deay. Nikhil maanobiyo muktilaabher jeshab barxo prokalpo bartomaane shakriyo, bishsho jogaajoger maaddhomer kaaje shamorpito bhaashaa Esperanto taar eaktxaa prottek maanushke nikhil maanob shamprodaayer shadoshsho hishebe jogdaane probritto karaar prokalpo, sthaaniyo shaangshkritik o bhaashaagato goshtxhir shikarx bajaay rekhe, athoco shei poricaye shimaabaddho naa theke.

Ethvert sprog frigør og binder sine brugere ved at give dem mulighed for at kommunikere indbyrdes samtidig med at det begrænser kommunikation med andre. Som planlagt til international kommunikation er esperanto et af de store fungerende projekter for menneskelig frigørelse — et projekt for at muliggøre for ethvert menneske at deltage individuelt i det menneskelige fællesskab med faste rødder i sin lokale kultur og sproglige identitet uden at være begrænset til disse.

Aamaader boktobbo ei je, kebolmaatro jaatibishesher bhaashaa beabohrito hote thaakle aaxttoprokaasher, jogaajoger, shanggho gatxhoner shaadhinotaa pade pade baadhaa paabei.

Vi mener, at udelukkende brug af nationale sprog uundgåeligt vil blokere for friheden til at udtrykke sig. Vi er en bevægelse for menneskelig frigørelse.

Prago, jul. 1996

Prago, jul. 1996