Aħna, membri tal-moviment dinji għall-użu ta’ l-Esperanto: nippreżentaw dal-manifest lill-gvernijiet, lill-għaqdiet internazzjonali u lin-nies ta’ rieda tajba, niddikjaraw li lesti nkomplu naħdmu għall-għanijiet fih imsemmija, u nistiednu lil kull għaqda u lil kulħadd jingħaqdu mal-ħidma tagħna.

Vi medlemmer af den verdensomfattende bevægelse for udbredelse af esperanto, adresserer dette manifest til alle regeringer, internationale organisationer og velvillige mennesker, erklærer vor faste hensigt til fortsat at arbejde for de her udtrykte mål og inviterer hver enkelt organisation og person til at tilslutte sig vores bestræbelser.

L-Esperanto, mibdi fi-1887 bħala proġett ta’ lingwa sekondarja għall-ftehim internazzjonali, u wara li nbidel malajr f’lingwa ħajja u preċiża, issa ilu għal aktar minn mitt sena jiffunzjona biex jgħaqqad lill-bnedmin ’l hemm mill-fruntieri lingwistiċi u kulturali.

Esperanto lanceredes i 1887 som et projekt for international kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et levende og nuanceret sprog, som i mere end hundrede år har fungeret som middel til at sammenføre mennesker på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. I årenes løb er de esperantotalendes mål ikke blevet mindre alvorlige eller mindre aktuelle. Hverken den verdensomfattende anvendelse af et eller flere nationale sprog, eller teknisk udvikling på kommunikationsområdet, eller nye metoder for sprogundervisning, vil med nogen sandsynlighed fremme nedenstående 7 principper, som vi anser for væsentlige for en retfærdig og effektiv sprogpolitik.

1. Demokrazija

1. Demokrati

Sistema ta’ komunikazzjoni, li tagħti privileġġ qawwi lil xi nies, u titlob minn oħrajn li jinvestu snin sħaħ ta’ xogħol biex imbagħad jilħqu grad aktar baxx ta’ riżultat, tmur bażikament kontra d-demokrazija. Għalkemm bħal kull lingwa oħra l-Esperanto mhux perfett, imma jogħla fuq kull rival fejn tidħol l-ugwaljanza dinjija tal-komunikazzjoni.

Et kommunikationssystem, der privilegerer nogle mennesker, men kræver af andre, at de skal investere flere års anstrengelser for at nå et mindre sprogligt niveau, er fundamentalt udemokratisk. Uanset at esperanto, som alle andre sprog, ikke er perfekt, overgår det langt enhver rival, når det gælder global kommunikation på lige fod.

Aħna nħaqqu li, meta l-lingwi ma jkunux fuq l-istess livell, il-ftehim ukoll ma jkunx fuq l-istess livell, ukoll internazzjonalment. Aħna moviment għal ftehim internazzjonali.

Vi mener, at sproglig ulighed fører til ulig kommunikation på alle niveauer inklusive det internationale niveau. Vi er en bevægelse for demokratisk kommunikation.

2. Edukazzjoni ’l hemm mill-fruntieri

2. International uddannelse

Kull lingwa hi magħquda ma’ kultura preċiża u ma’ nazzjon preċiż. Ngħidu aħna, student li jistudja l-Ingliż jitgħallem fuq il-kultura, ġeografija u politika tal-pajjiżi fejn jitkellmu bl-Ingliż, l-aktar, l-Istati Uniti u l-Ingilterra. L-istudenti li jitgħallmu l-Esperanto jitgħallmu fuq dinja bla fruntieri, fejn kull pajjiż jippreżenta ruħu bħala dar.

Ethvert etnisk sprog er knyttet til sin egen kultur og en eller flere folkegrupper. Eksempelvis lærer en elev, der studerer engelsk, om de engelsksprogede landes kultur, geografi og politik, især om USA og Storbritannien. Eleven, som studerer esperanto, lærer om en verden uden grænser, hvor ethvert land præsenteres som hjemland.

Aħna nħaqqu li l-edukazzjoni b’lingwa preċiża, tkun liema tkun, hi magħquda ma’ ħarsa preċiża fuq id-dinja. Aħna moviment għal edukazzjoni ’l hemm mill-fruntieri.

Vi mener, at uddannelse på ethvert etnisk sprog er knyttet til et begrænset verdensperspektiv. Vi er en bevægelse for en uddannelse uden nationale begrænsninger.

3. Pedagoġija li tħalli l-frott

3. Pædagogisk effektivitet

Huma ftit dawk li jistudjaw lingwa barranija u jafuha sewwa. Imma l-Esperanto tista’ tasal biex titgħallmu sewwa, ukoll waħdek. Saru diversi studji biex juru l-frott pedagoġiku li jħalli l-Esperanto biex titgħallem lingwi oħra. Anzi jirrikmandaw l-Esperanto bħala bażi f’korsijiet ta’ lingwi oħra.

Kun en lille procent af dem, som studerer fremmedsprog, mestrer det. Men fuld tilegnelse af esperanto er muligt endog ved selvstudium. Forskellige undersøgelser har vist en propædeutisk effekt ved efterfølgende undervisning i andre sprog. Man anbefaler derfor esperanto som grundelement ved fremmedsproglige kurser med henblik på en større sproglig bevidsthed hos eleverne.

Aħna nħaqqu li t-toqol tal-lingwi nazzjonali dejjem jaqtgħu qalb ħafna studenti li madankollu jistgħu japprofittaw billi jitgħallmu t-tieni lingwa. Aħna moviment għat-tagħlim ta’ lingwi li jħalli l-frott.

Vi mener, at de etniske sprogs sværhedsgrad er en forhindring for mange elever, som ellers ville have fordel af et sprog nr. 2. Vi er en bevægelse for effektiv sprogundervisning.

4. Użu ta’ aktar minn lingwa waħda

4. Flersprogethed

Il-komunita’ Esperantista hi waħda mill-ftit komunitajiet dinjija li jinteressaw ruħhom fil-lingwi, li n-nies li jitkellmuhom jagħrfu mingħajr eċċezzjoni żewġ lingwi jew aktar. Kull Esperantista ħa l-inkarigu li jitgħallem għallinqas lingwa waħda barranija sal-livell li jkun jaf jitħadditha. Ħafna drabi dan iwassal għall-għarfien u għall-imħabba lejn aktar lingwi u ġeneralment għal kultura personali aktar vasta.

Esperantosamfundet er et af de få verdensomspændende sprogsamfund, hvis medlemmer uden undtagelse er to- eller flersprogede. Ethvert medlem har accepteret at lære talefærdighed på mindst et fremmedsprog. I mange tilfælde fører det til kendskab og lyst til flere sprog og generelt til større personlig horisont.

Aħna nħaqqu li l-membri ta’ kull lingwa, kbira jew żgħira, għandu jkollhom iċ-ċans kollu biex jigħallmu t-tieni lingwa sa livell għoli ta’ komunikazzjoni. Aħna moviment li qed naħdmu għal dan il-għan.

Vi mener, at alle som taler et nationalt sprog, stort eller lille, bør have en reel chance for at tilegne sig et andet sprog på et højt kommunikationsniveau. Vi er en bevægelse for at give denne chance.

5. Drittijiet ta’ kull lingwa

5. Sproglige rettigheder

It-tqassim xejn ugwali ta’ qawwa bejn il-lingwi huwa riċetta kostanti għal nuqqas ta’ sigurta’ jew tjassir dirett tal-lingwa lill-biċċa l-kbira tal-popolazzjoni tad-dinja. Fil-moviment Esperantista, dawk li jitkellmu lingwi wżati minn ħafna nies u dawk li jitkellmu lingwi wżati minn ftit nies, lingwi uffiċjali u dawk mhux uffiċjali, jiltaqgħu fuq kamp newtrali, minħabba r-rieda reċiproka li jilħqu kompromess. Din il-kwalita’ ta’ ekwilibriju bejn id-drittijiet u r-responsabilitajiet lingwistiċi joħolqu preċedent biex nevolvu u nittrattaw soluzzjonijiet oħra għall-inugwaljanza u konflitti tal-lingwi.

Den ulige vægt mellem sprogene ligner opskriften på en konstant sproglig usikkerhed, eller en direkte undertrykkelse af en stor del af verdens befolkning. I esperantosamfundet mødes folk på neutral grund uanset deres sprog, stort eller lille, officielt eller uofficielt, takket være den gensidige vilje til kompromis. Denne balance mellem sproglig retfærdighed og sproglig ansvarlighed giver en mulighed for at udvikle og bedømme andre løsninger på den sproglige ulighed og de sproglige konflikter.

Aħna nħaqqu li d-differenzi kbar bejn il-lingwi jimminaw il-garanziji espressi f’tant dokumenti internazzjonali dwar trattamemt ugwali mingħajr ebda distinzjoni minħabba l-lingwa. Aħna moviment favur id-drittijiet tal-lingwi.

Vi mener, at den skæve magtfordeling mellem sprogene undergraver de garantier, der er givet i adskillige internationale dokumenter om ligeberettiget forhandling uanset sprog. Vi er en bevægelse for sproglige rettigheder.

6. Diversita’ tal-lingwi

6. Sproglig mangfoldighed

Il-gvernijiet nazzjonali għandhom it-tendenza li jqisu d-diversita’ kbira tal-lingwi fid-dinja bħala xkiel għall-komunikazzjoni u l-iżvilupp. Iżda, għall-moviment Esperantista, id-diversita’ tal-lingwi hi nixxiegħa bla waqfien ta’ rikkezza li ma nistgħux ngħaddu mingħajrha. Għalhekk kull lingwa bħal kull speċi tal-ħolqien, hi siewja l-ewwel u qabel kollox għaliha nfisha, u wkoll ta’ min iħarisha u jsaħħaħha.

De nationale regeringer er tilbøjelige til at betragte den sproglige mangfoldighed i verden som en forhindring for kommunikation og udvikling. For esperantosamfundet derimod er den sproglige mangfoldighed en konstant og uundværlig kilde til rigdom. Følgelig er ethvert sprog, såvel som enhver livsform værdifuld i sig selv og værdig til beskyttelse og støtte.

Aħna nħaqqu li l-potilika ta’ komunikazzjoni u żvilupp jekk ma tkunx imsejsa fuq ir-rispett u s-sosten tal-lingwi kollha, tikkundanna għall-qerda dejjiema l-biċċa l-kbira tal-lingwi tad-dinja. Aħna moviment li ninkoraġġixxu d-diversita’ tal-lingwi.

Vi mener at en kommunikations- og udviklingspolitik, der ikke er baseret på respekt for og understøttelse af alle sprog, vil dømme de fleste af verdens sprog til at uddø. Vi er en bevægelse for sproglig mangfoldighed.

7. L-Emanċipazzjoni tal-bniedem

7. Menneskelig frigørelse

Kull lingwa teħles u xxekkel lil dawk li jitħaddtuha, għax waqt li tagħtihom is-setgħa li jikkomunikaw bejniethom, iċċaħħadhom milli jikkomunikaw mal-bnedmin l-oħra. L-Esperanto, imfassal bħala mezz ta’ komunikazzjoni universali, huwa wieħed mill-proġetti kbar li qed jagħtu l-frott fl-emanċipazzjoni tal-bniedem. Dan hu proġett li qed jagħmel possibbli lil kull bniedern li jipparteċipa bħala individwu fil-komunita’ umana permezz ta’ għeruq sodi fil-komunita’ lokali u l-identita’ li tagħtih il-lingwa tiegħu, iżda li mhux limitat minħabba fihom.

Ethvert sprog frigør og binder sine brugere ved at give dem mulighed for at kommunikere indbyrdes samtidig med at det begrænser kommunikation med andre. Som planlagt til international kommunikation er esperanto et af de store fungerende projekter for menneskelig frigørelse — et projekt for at muliggøre for ethvert menneske at deltage individuelt i det menneskelige fællesskab med faste rødder i sin lokale kultur og sproglige identitet uden at være begrænset til disse.

Aħna nħaqqu li l-użu esklussiv tal-lingwi nazzjonali bilfors joħloq xkiel għal-liberta’ ta’ espressjoni, komunikazzjoni u assoċjazzjoni. Aħna moviment li qed jaħdem favur l-emanċipazzjoni tal-bniedem.

Vi mener, at udelukkende brug af nationale sprog uundgåeligt vil blokere for friheden til at udtrykke sig. Vi er en bevægelse for menneskelig frigørelse.

Prago, jul. 1996

Prago, jul. 1996