Mir, d’Mêmberën vun der weltwäiter Beweegung fir d’Verbreedung vum Esperanto, riichten dëse Manifest un alleguerte Regiirungen, international Organisatiounen, a Mënschen vu guddem Wëllen, deeklaréieren eise feste Wellen, fir weider fir déi Ziler ze schaffen, déi hei ausgedréckt gin, a luede jiddereng eenzel Organisatioun a jiddereen eenzelne Mënsch an, séch eisem Bestriewen unzeschléissen.

Vi medlemmer af den verdensomfattende bevægelse for udbredelse af esperanto, adresserer dette manifest til alle regeringer, internationale organisationer og velvillige mennesker, erklærer vor faste hensigt til fortsat at arbejde for de her udtrykte mål og inviterer hver enkelt organisation og person til at tilslutte sig vores bestræbelser.

1887 als en Entworf fir eng Hëllefssprooch fir d’international Kommunikatioun lancéiert, huet séch d’Esperanto séier zu enger lieweger an nuanceräicher Sprooch entwéckelt an erfëllt schons zanter méi ewéi engem Jorhonnert d’Fonktioun, Mënschen iwwert all sproochléch a kulturell Barrièren eweg matenaner ze verbannen. Andärbaants hun d’Ziler vu sénge Spriecher nët u Wichtegkeet an Aktualitéit verluer. Weder de weltwäite Gebräuch vun e puer nationale Sproochen, nach d’ Fortschrëtter vun der Kommunikatiounstechnik, nach d’Entdeckung vun neien Methode vum Sproochënnerriicht wäerte wouerschéngerléch déijéineg Prinziper verwierkléchen, déi mir als wiesentléch fir eng gerecht an effikass Sproochenuerdnung ugesinn.

Esperanto lanceredes i 1887 som et projekt for international kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et levende og nuanceret sprog, som i mere end hundrede år har fungeret som middel til at sammenføre mennesker på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. I årenes løb er de esperantotalendes mål ikke blevet mindre alvorlige eller mindre aktuelle. Hverken den verdensomfattende anvendelse af et eller flere nationale sprog, eller teknisk udvikling på kommunikationsområdet, eller nye metoder for sprogundervisning, vil med nogen sandsynlighed fremme nedenstående 7 principper, som vi anser for væsentlige for en retfærdig og effektiv sprogpolitik.

1. Demokratie

1. Demokrati

E Sisteem vun der Kommunikatioun, deen e Liewe laang gewësse Mënschen privilegiéiert, mee vun anere verlanngt, datt se Joren un Ustrengungen investeiéren, fir e méi héigen Sproochniwwo ze erreechen, ass grondsätzléch ondemokratësch. Obwuel d’Esperanto, wéi jiddfereng Sprooch, nët perfekt ass, sou ass et dach jiddferenger Alternativ an der Sfär vun enger egalitärer weltwäiter Kommunikatoun iwwerleën.

Et kommunikationssystem, der privilegerer nogle mennesker, men kræver af andre, at de skal investere flere års anstrengelser for at nå et mindre sprogligt niveau, er fundamentalt udemokratisk. Uanset at esperanto, som alle andre sprog, ikke er perfekt, overgår det langt enhver rival, når det gælder global kommunikation på lige fod.

Mir affirrméieren dat sproochléch Ongläichheet kommunikativ Ongläichheet op jiddferengem Niwwo no séch zitt, dën internationale mat abegraff. Mir sin eng Beweegung fir demokratësch Kommunikatioun.

Vi mener, at sproglig ulighed fører til ulig kommunikation på alle niveauer inklusive det internationale niveau. Vi er en bevægelse for demokratisk kommunikation.

2. Transnational Edukatioun

2. International uddannelse

Jiddfereng ethnësch Sprooch as mat enger bestëmmter Kultur an Natioun bzw. Grupp vun Natiounen verbonnen. Zum Beispill léiert e Schüler, deen Englësch studéiert, eppes iwwert d’Kultur, Geografie an d’Politik vun den englëschsproochege Länner, virun allem de Vereenegte Staaten a Grossbritannien. De Schüler, deen Esperanto léiert, get dogéint eppes iwwer eng Welt ouni Grenzen gewuer, an däer séch jiddferee Land als Heemécht presentéiert.

Ethvert etnisk sprog er knyttet til sin egen kultur og en eller flere folkegrupper. Eksempelvis lærer en elev, der studerer engelsk, om de engelsksprogede landes kultur, geografi og politik, især om USA og Storbritannien. Eleven, som studerer esperanto, lærer om en verden uden grænser, hvor ethvert land præsenteres som hjemland.

Mir affirméieren, datt d’Edukatioun an irgendenger ethnëscher Sprooch un eng bestëmmten Weltusiicht gebonnen ass. Mir sin eng Beweegung fir eng transnational Edukatioun.

Vi mener, at uddannelse på ethvert etnisk sprog er knyttet til et begrænset verdensperspektiv. Vi er en bevægelse for en uddannelse uden nationale begrænsninger.

3. Pedagogësch Effikassitéit

3. Pædagogisk effektivitet

Nëmmen e klenge Prozentsaz vun deenen, déi eng friem Sprooch léieren, meeschterën se. Esperanto kann ee esouguer da komplett beherrschen, wann een ët fir séch selwer léiert. Verschidde Studie berichten iwwer propedeutësch Effetën fir d’Erléieren vun anere Sproochen. D’Esperanto gët och als en zentrale Bestanddeel a Coursën, déi d’Sproochebewosstsin bei Schüler favoriséiere sollen, rekommandéiert.

Kun en lille procent af dem, som studerer fremmedsprog, mestrer det. Men fuld tilegnelse af esperanto er muligt endog ved selvstudium. Forskellige undersøgelser har vist en propædeutisk effekt ved efterfølgende undervisning i andre sprog. Man anbefaler derfor esperanto som grundelement ved fremmedsproglige kurser med henblik på en større sproglig bevidsthed hos eleverne.

Mir affirméieren, datt d’Schwiiregkeet vun ethnësche Sproochen emmer en Hënnernës fir vill Schüler wäert duerstellen, ofwuel duvunner profitéiere giffen, eng zweet Sprooch ze kënnen. Mir sin eng Beweegung fir ën effikasse Sproochenënnerriicht.

Vi mener, at de etniske sprogs sværhedsgrad er en forhindring for mange elever, som ellers ville have fordel af et sprog nr. 2. Vi er en bevægelse for effektiv sprogundervisning.

4. Méisproochegkeet

4. Flersprogethed

D’Esperantogemeinschaft as eng vun deene wéinege weltwäite Sproochkommunautéiten, däeren hir Spriecher ouni Ekzeptioun zwee- oder méisproocheg sin. Jiddferee M%ember vun der Kommunautéit huet d’Aufgab op séch geholl, wéngstens eng friem Sprooch bis zu deem Niwwo ze léieren, wou en et flëissend schwätze kann. A ville Fäll féiert dat zu engem Wëssen iwwer an zu enger Léift fir weider Sproochen an allgemeng zu engem gréissere perséinléchen Horizont.

Esperantosamfundet er et af de få verdensomspændende sprogsamfund, hvis medlemmer uden undtagelse er to- eller flersprogede. Ethvert medlem har accepteret at lære talefærdighed på mindst et fremmedsprog. I mange tilfælde fører det til kendskab og lyst til flere sprog og generelt til større personlig horisont.

Mir affirméieren, datt d’Spriecher vun alle Sproochen, grousser a klenger, eng reell Chance mussen hun, séch eng zweet Sprooch bis zu engem héigen kommunikativen Niwwo unzëegnen. Mir sin erzg Beweegung, déi dofir antrëtt, datt dëi Chance, offréiert gët.

Vi mener, at alle som taler et nationalt sprog, stort eller lille, bør have en reel chance for at tilegne sig et andet sprog på et højt kommunikationsniveau. Vi er en bevægelse for at give denne chance.

5. Sproochléch Rechter

5. Sproglige rettigheder

D’ongläich Machtverdeelung, tëscht de Sproochen ass e Rezept fir eng konstant sproochléch Onsécherheet, oder direkt sproochléch Ënnerdréckung, bei enger grousser Partie vun der Weltpopulatioun. An der Esperantogemeinschaft kommen d’Mêmbëren vu klengen a groussen, offiziellen an nëtoffizielle Sproochen op engem neutralen Terrain zesummen, wat engem géigesäitege Wëllen zum Kompromëss ze verdanken ass. Esou e Gläichgewiicht tëscht sproochléche Rechter a Fliichten liwwert en Ulass, fir aner Léisungen vun der sproochlécher Ongläichheet an de sproochléche Konflikter ze entwéckelen an ze bewäerten.

Den ulige vægt mellem sprogene ligner opskriften på en konstant sproglig usikkerhed, eller en direkte undertrykkelse af en stor del af verdens befolkning. I esperantosamfundet mødes folk på neutral grund uanset deres sprog, stort eller lille, officielt eller uofficielt, takket være den gensidige vilje til kompromis. Denne balance mellem sproglig retfærdighed og sproglig ansvarlighed giver en mulighed for at udvikle og bedømme andre løsninger på den sproglige ulighed og de sproglige konflikter.

Mir affirmeiéren, datt déi grouss Machtënnerscheeder tëscht de Sproochen d’Garantien vun der Gläichbehandlung vun de Mëschen onofängeg vun hirer Sprooch, sou wéi se an esou villen internationalen Dokumenter ausgedréckt si gin, ennerhielegen.

Vi mener, at den skæve magtfordeling mellem sprogene undergraver de garantier, der er givet i adskillige internationale dokumenter om ligeberettiget forhandling uanset sprog. Vi er en bevægelse for sproglige rettigheder.

6. Sproochléch Diversitéit

6. Sproglig mangfoldighed

Déi national Regiirungen tendéieren dozou, déi grouss Diversitéit vun de Sproochen an der Welt als eng Barrière fir d’Kommunikatioun an d’Entwécklung unzegesin. Fir d’Esperantogemeinschaft awer ass d’sproochléch Diversitéit eng permanent an onverzichtbar Quell vu Räichtum. Folgléch ass jiddfereng Sprooch, wéi jiddfereng Zort vu Liewewiesen, e Wäert u séch a wiirdeg, protegéiert an ënnerstëtzt ze gin.

De nationale regeringer er tilbøjelige til at betragte den sproglige mangfoldighed i verden som en forhindring for kommunikation og udvikling. For esperantosamfundet derimod er den sproglige mangfoldighed en konstant og uundværlig kilde til rigdom. Følgelig er ethvert sprog, såvel som enhver livsform værdifuld i sig selv og værdig til beskyttelse og støtte.

Mir affirméieren, datt d’Politik vun der Kommunikatioun an der Entwécklung d’Majoritéit vun de Sproochen an der Welt zum Ausstierwe veruurteelt, wann se nët op dem Respekt virun, an der ënnerstëtzung vun, alle Sproochen gegrënnt ass. Mir sin eng Beweegung fir sproochléch Diversitéit.

Vi mener at en kommunikations- og udviklingspolitik, der ikke er baseret på respekt for og understøttelse af alle sprog, vil dømme de fleste af verdens sprog til at uddø. Vi er en bevægelse for sproglig mangfoldighed.

7. Mënschléch Emanzipatioun

7. Menneskelig frigørelse

Jiddfereng Sprooch befreit séng Spriecher an hält se gefangen, andeem se hinnen d’Fähegkeet gët, ënnert séch ze kommunizéieren, awer d’Kommunikatioun mat anere verspäert. Geplangt als en universellt Kommunikatiounsmëttel, as d’Esperanto ee vun deene grousse Projetën vun der mënschlécher Emanzipatioun, déi fonktionéieren — e Projet, jiddferengem Mënsch ët ze erméigléchen, als Individuum un der Gemeinschaft vun der Mënschheet deelzehuelen — fest verwuerzelt a sénger lokaler kultureller a sproochlécher Identitéit, mee nët vun hir ageschränkt.

Ethvert sprog frigør og binder sine brugere ved at give dem mulighed for at kommunikere indbyrdes samtidig med at det begrænser kommunikation med andre. Som planlagt til international kommunikation er esperanto et af de store fungerende projekter for menneskelig frigørelse — et projekt for at muliggøre for ethvert menneske at deltage individuelt i det menneskelige fællesskab med faste rødder i sin lokale kultur og sproglige identitet uden at være begrænset til disse.

Mir affirméieren, datt dën ausschliissléche Gebräuch vun nationale Sproochen onweigerléch Barrièren géint d’Fräiheete vun der Meenungsäusserung, der Kommunikatioun an der Verrsammlung opriicht. Mir sin eng Beweegung fir d’mënschléch Emauzipatioun.

Vi mener, at udelukkende brug af nationale sprog uundgåeligt vil blokere for friheden til at udtrykke sig. Vi er en bevægelse for menneskelig frigørelse.

Prago, jul. 1996

Prago, jul. 1996